Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Henrik Hertz (1798–1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Hertz
519
Visdoms Ord, her tales, men denne ungdommelige
Smaasnak lyder dog som en sød Musik i Digterens
Øre; han véd at kende Forskel paa enfoldigt Pjat og
uskyldig Barnlighed. Derfor er hans tilsyneladende
Overbærenhed tidt kun simpel Retfærdighed, grundet paa
en bedre Forstaaelse. Det vrimler i hans Lystspil
af hine i Almindelighed for en Mand saa stødende
og saa lidet træffende Kvinde-Udtryk som sød, pæn,
net og deslige. Selv Petrine i Den eneste Fejl
ser Kvindelighedens Blomst i «det Retirée, det
Nette». Saaledes vilde Hostrup aldrig lade en ung
Pige tale; hun vilde forekomme ham altfor artig og
velopdragen; han vilde smile spydigt ad det dameagtige
franske Ord. Men Hertz forstaar, at Brugen af slige
Ord ikke altid er Mangel paa Sans i Opfattelsen af en
Sag, men Mangel paa Udvikling i Valget af et Ord. Den
samme Foreteelse lærer man undertiden at kende, naar
man omgaas Kunstnere; mange af de kyndigste blandt
disse har faa og lidet træffende Ord til at betegne
Bifald eller Dadel. En betydelig. dansk Kunstner havde
kun to Rubriker: «net> og «ikke net». Raffael kaldte
han net. Men det vilde være meget dumt deraf at lade
sig forlede til den Tro, at han ikke forstod sig paa
Raffael. Det Naive i Udtryksmaaden vinder Hertz’s
Hjærte. Dog har han end mange Gange fremstillet
Kvinden i hendes Svaghed, saa har han andensteds vist
os hende iklædt fuld Styrke. Man læse Louises Rolle
i Indkvarteringen! Allerede i den første Scene slaar
hendes sejrrige Logik alle hendes Mands Bevisgrunde af
Marken. Hun overvinder først ham, dernæst Søsteren,
hvem hendes erfarne og dog moderlige Blik ganske
omspænder og behersker, saa følger fint, aandrigt
Drilleri i Scenen, hvor Manden røber sin Skinsyge, saa
overgivent Koketteri, som bringer Manden, der staar
paa Naale, til Fortvivlelse, og som paa én Gang er
en Ironi over ham, der har sat sin Krig igennem, over
Søsteren, der er fortvivlet ved at skulle forestille
gift Kone, og over Elskeren, der rent for-stvrres og
forbavses. Hertz vover at lade hende kalde «en
*." C?
meget spirituel Pige», ligesom han i Gengangerbreve og
i Debatten i Politivennen vover at gøre opmærksom paa
Godheden af sine egne Vers - et Træk, som en Digter
iøvrigt ikke skal misbruge.
Hvad er det nu for en Spændfjeder og Drivkraft,
hvorved han gør disse Skikkelser dramatiske? Hvad
anden end Elskov, hvis Pris han ikke mindre ivrigt
end Chr. Winther har sunget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
