Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Bødtcher (1793–1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536 Ludvig
Bødtcher
Storm, der i Poesien fremfor Alt satte Pris
paa Formens Skønhed og Versenes Velklang; den
stereoskopisk klare Fremstilling og det fine Lune
indtog dem, der foretrak Indholdet for Formen -
og dette Spørgsmaal var i Virkeligheden det eneste,
som delte os da. Uskyldige Tider! Digtet forenede
alle Stemmer, og næste Dag gik jeg hen og købte mig
Bogen og lærte mig straks dens bedste Digte udenad.
Saa var det en Dag i Slutningen af 1869, at jeg fra en
meget ung, efter Opgivende femtenaarig, Digterinde
modtog til Gennemsyn en Pakke af den sædvanlige
lyriske Makulatur. Det var imidlertid denne Gang Lyrik
af en særegen Art: den var spækket med misforstaaede
filosofiske Kunstord; hvorhen jeg saa’, faldt mit Øje
paa Subjektiviteten, det Absolute, Potensa-tionen,
Viden, Væsensenhed o. s. v. Begejstringen bevægede
sig igennem Metafysikens højeste Regioner i den
mest skrækindjagende metriske Flugt. Det var mig
gaadeftildt, hvordan den lille Dame var kommen til al
denne Filosofi. Vi havde en Samtale desangaaende. Jeg
studerer, svarte hun, Spinoza og den hele danske
Filosofi hver Morgen fra 8-10. Der var nogen
Overdrivelse heri, og jeg raadede alvorligt den
femtenaarige Skønne til at aflægge disse filosofiske
Vaner. Saa kom vi til Spørgsmaalet om selve Versene,
og jeg skjulte ikke min dybe Tvivl med Hensyn til
Muligheden af Talent. Næppe havde jeg imidlertid sagt
disse uoverlagte Ord, før Frøkenen rejste sig med
en Mine som en krænket Dronning: «Jeg tror,» sagde
hun, «at det er bedst, vi afbryder denne Samtale,»
og tilføjede derpaa med en mindre behersket Stemme:
«Hvad bilder De Dem ind? hvad er De for En! En, som
skriver i Illustreret Tidende! [jeg usalige skrev
dengang deri] jeg skal blot sige Dem, at der er ganske
andre Mænd end De, som har fundet det allerstørste
Talent i mine Digte.» Efterat jeg endnu koldsindigt
havde bemærket, at den unge Dame havde havt Bud efter
mig, ikke omvendt, vilde jeg gaa min Vej; men da jeg
allerede havde Haanden om Laasen, kunde jeg ikke bare
mig for at spørge, hvad for udmærkede Mænd det var,
der satte saa megen Pris paa Frøkenens Talent. «Det
er saamænd Digteren Ludvig Bødtcher,* lød Svaret,
og da jeg gik ned ad Gaden, løb dette Svar mig rundt
i Hovedet. Jeg kendte ikke Bødtcher. Var det muligt,
at den fine gamle Bødtcher kunde se Talent i dette
naive og fordringsfulde Gods». Jeg blev nysgærrig,
gik ind til en Urte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
