Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Bødtcher (1793–1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Bødtcher
537
*£>
kræmmer, slog Bødtchers Adresse op i Vejviseren
og stod nogle Øjeblikke efter udenfor hans Dør i
Sværtegade. Han lukkede selv op, og jeg traadte ind
i hin Stue med det sorte Loft og de mørke Vægge,
hvis Tapet den Gamle selv engang kaldte «meget
kostbart» paa Grund af alle de udmærkede Cigarer,
som havde maattet gaa op i Røg, før det fik saa dyb en
Farve. Jeg blev, saasnart jeg havde nævnet mit Navn,
modtaget med den største Hjertelighed; men der var
netop Nogen hos Bødtcher, og lian bad mig komme igen
den næste Dag KL 12.
Da jeg paa Klokkeslet indfandt mig, laa en hvid Dug
paa Bordet og paa dette saa jeg (for at tale Bødtchers
eget Sprog)
To slebne Glas staa rede Som i et Festgemak Og skotte
skelmsk til Vinen Og til den røde Lak.
Jeg fortalte Anledningen til mit Komme: «Er
det muligt, at De kan finde noget Smukt i disse
kaudervelske Vers?» «Nej, Versene er jo gruelige,»
sagde Bødtcher; «men det er denne Filosofi deri, som
har slaaet mig - er det ikke mærkværdigt, hvad, at
saadant et ungt Pigebarn har læst alt dette Filosofi
og interesserer sig derfor; ja jeg selv forstaar mig
slet ikke paa det, men hun maa dog være meget begavet,
hvad?»
«Naa,» svarede jeg smilende, «naar der ingen Uenighed
er imellem os angaaende Versene, De forstaar Dem
paa, saa kan jeg indestaa Dem for, at der ikke er
Menneskeforstand i al den Filosofi, hun har pyntet
dem med, for det er Noget, som jeg godt kan bedømme.»
Og saa blev jeg da bænket og maatte drikke Vin og
spise Konfekt. Ligesom vi var komne til Ro, bankede
det paa Døren og Bødtcher rejste sig lidt fortrædelig
over at blive afbrudt, da Døren i det Samme gik op og
paa Tærskelen viste sig - ingen anden end den unge
Digterinde, der blev staaende som ramt af et Slag
ved at finde Tigeren græssende ved Lammets Side,
sit Talents Fornegter i Sofaen hos sin filosofiske
Begavelses Beundrer. «Ja, min lille rare Frøken,»
sagde Bødtcher, «jeg maa bede Dem komme igen en anden
Dag; jeg har netop en Ven hos mig.» Det Ord Ven var
min Oprejsning.
Vi talte om al Slags og mest om Italien, hvor
jeg agtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
