Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Bødtcher (1793–1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538 Ludvig
Bødtcher
mig hen. Hvilken nydelsesrig Rejse for Dem med Deres
gode Fornuft! sagde Bødtcher, og nu begyndte han
at fortælle mig Smaatræk fra sit Ophold dernede,
hvor ubehjælpsom han fra først af havde været med
Italiensken, og hvorledes han sagde: Ho, hai, ha
med dygtigt Eftertryk paa h3 et, og hvordan smukke
romerske Piger havde let ham ud derfor. Han nød,
medens han fortalte, sine Minder om igen. Jeg iagttog
ham i Stilhed. Jeg havde holdt af ham som Digter;
nu holdt jeg ogsaa af ham som Personlighed. Thi han
var en Personlighed, han havde Holdning. Der var en
aldrig svigtende Værdighed over hans stille Maade at
bevæge sig paa, noget sjælfuldt Humant i hans Tale. En
Franskmand har kaldt Smilet for Hjertets Høflighed;
dette Ord falder mig ind, naar jeg tænker paa hans
Væsen. Han var høj og smal, hans Ansigtstræk ædle
uden just at være smukke; kun det ene Øje saa’, men
det saa’ klogt og mildt. Blot af Maaden, hvorpaa han
drak sin Vin, saa’ man at han forstod at nyde. Blot
af de Ord, han sagde om den Lykke at gæste Italien,
følte man, at han var en ildfuld Beundrer af Kunsten
og det Skønne. Der var i hans Væsen den Forbeholdenhed
som, naar den er forenet med Aabenhed og Imødekommen,
bliver til Finhed. Og over hans Ansigt laa det
Genskin af Hjertets Godhed, som hos mildt dømmende
og selskabelige Naturer bliver til det, man mener
med Blidhed.
rHans Skjoldmærke, Guitaren, hang paa Væggen ved
Siden af. [Som han sad der, lignede han den gamle
Digter i Andersens Æventyr Den uartige Dreng, l
Virkeligheden vilde Vilhelm Petersens Titelbillede
til dette Æventyr være den mest passende Vignet
til Bødtchers samlede Digte: Den gamle fine Digter
i Stolen med den lille nøgne Am or paa Skødet, det
fyldte Vinglas foran sig, Lyren paa Væggen og Lyset,
der tindrer som en Stjernej «Der var engang en gammel
Digter, saadan en rigtig god gammel Digter. En Aften,
han sad hjemme, blev det et forskrækkelig ondt Vejr
... O luk mig op! jeg fryser og er saa vaad! raabte
et lille Barn udenfor.» Hvem kender ikke Resten af
Historien. Digteren lukkede op for den lille nøgne,
drivvaade Dreng. Han tog den lille Dreng paa sit Skød,
vred Vandet af håns Haar, varmede hans Hænder i sine
og kogte sød Vin til ham. Saa kom Drengen sig, fik
røde Kinder, sprang ned paa Gulvet, skød den gamle
Bødtcher lige ind i Hjertet og fløj sin Vej; men langt
fra at klage sig greb Digteren sin Guitar og sang:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
