Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Bødtcher (1793–1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546 Ludvig
Bødtcher
Væremaade bringer en Smule Afveksling ind i den
kedelige Ensformighed, som betegner Beboerne af en
nordisk By. En var en vittig og forfalden Spasmager,
en anden en Lommeprokurator, der istedenfor at holde
Kontor gav Audiens hos sin Konditor, en tredie,
en aldeles adspredt Oldforsker, som flakkede Landet
rundt efter Gravhøje og tog hver Flintesten op paa
sin Vej for at undersøge, om den ikke var en Kile
o. s. v. Det morede ham at gaa ud at spadsere med hele
Skaren efter sig, medens juridiske Akter struttede
ud af alle Lommer paa den ene, og en anden med sin
lave bredskyggede Hat og flagrende Havelock lignede
en uhyre Flaggermus. En Gang, siger Erik Bøgh, da jeg
udtalte min Forundring over den Kres af besynderlige
Mennesker, jeg havde truffet hos ham, smilte han med
en Samlers Glæde over sit Museum: «Ikke sandt, det
er Perler! Men de bedste Numre har jeg mistet. En
Gang havde jeg næsten en halv Snes. De kan tro,
det var en brillant Suite at gaa paa Volden med.»
Der var ganske vist i denne Bødtchers Moro noget af
den Samlermani, som ofte følger med den digteriske
Ufrugtbarhed, men endnu mere af Poetens Kærlighed
til det, som havde et snur-
t O
J
rigt Særpræg, og af den fine aandrige Lediggængers
folkelige Lune.
Iøvrigt omgikkes Bødtcher sine gamle Venner. Mellem
5 og 7 saa han altid en lille Flok hos sig til Te. I
lang Tid tilbragte han hver Aften i den samme Vinstue,
hvor han læste Aviser og traf Bekendte. «Han kom altid
til samme Klokkesiet, satte sig altid i samme Lænestol
paa samme Plet, flyttede sig altid, naar han havde
læst, hen til det samme Bord, hvor han næsten altid
traf det samme Selskab, et Par andre gamle Herrer,
med hvem han underholdt sig meget livligt, men
altid med dæmpet Stemme.» Jævn, stilfærdig, dæmpet,
lidt magelig - det er Billedet af Manden. Var han
indbudt til en eller anden Familie, da gik han derhen
indhyllet i en stor italiensk Slængkappe og havde
gerne sin Guitar under den. Til Guitaren sang han
saa med en svag Stemme men med udtryksfuldt Foredrag
de smaa fuldendte Sange, der efter Bødtchers Død er
blevne tilbage som det levende Vidnesbyrd om hvor
fintfølende og hvor poetisk begavet han var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
