Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Bødtcher (1793–1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Bødtcher
547
III
Bødtcher har, som alt berørt, skrevet forbausende
lidet. Den lille Samling Digte, ældre og nyere og
det endnu mindre Tillægsbind Sidste Digte indeholder
hans hele literære Oppakning. Kun et Udvalg af disse
Smaapoemer har tilmed blivende "Værd, og dog vil
disse faa korte Digte have Livsessens nok i sig til
at bevare hans Navn, alene ved den Tryllekraft, en
ægte Naturejendommelighed har. Disse Digte har beriget
det danske Sprog med en ny Art Rytmegang og en ny Art
Farvesammenstilling; de har en vis bestemt Klangfarve,
som ingen andre danske Digte har. Derfor kan de aldrig
gøres overflødige ved nogen senere Udvikling af vor
Literatur, men vil blive staaende og overleve selv
de nyttigste og lærerigste videnskabelige Værker;
thi disse vil ikke undgaa den Skæbne at fortrænges
af andre, niere tidssvarende Frembringelser.
Hvorpaa beror, hvori bestaar nu hin Klangfarve? Ja
det er lettere at spørge end at svare. Det er som
skulde man definere Violens Duft. Men lad os forsøge!
Over alle Bødtchers Digte ligger et dæmpet, beroliget
Skær. Det er naturligt hos en Digter uden Lidenskab og
uden luende Patos. Det er inderlige, paa ethvert Punkt
følte Digte, men det, som sætter Stemning og Følelse
i Bevægelse, er hyppigst en saa ringe ydre Anledning
som muligt. En hel Gruppe af Bødtchers Poesier er
Stillelivs-Stykker. Han besynger Den efterladte Rose:
Saa blødt, som Silke bøjer sig Papiret Omhyggeligt
omkring dit spinkle Løv: Reliquiebevaret er dit Støv,
Og med en Guldrand var dit Leje ziret.
Man fandt dig i den gamle Dødes Gemme - Din Sarkofag,
saa duftende og let, Blev aabnet af den kolde
Skifteret, Som vittig næppe Smilet kunde tæmme.
Han skriver et spøgende Digt om en Huggeblok
(Hr. Blok); han skildrer En Aften i Hjemmet, da den
ventede gamle Ven udebliver og han ene i Ovnkrogen
læser sin Ungdomselskedes Breve for sidste Gang;
han lader den unge Pige hellige en hel
35*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
