- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
551

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Bødtcher (1793–1873)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ludvig Bødtcher
551

der døde kun 18 Aar gammel og hvem han til sin
Dødsstund besang; men de Kærlighedsdigte, han i
sin Ungdom har henvendt til hende, har han med en
sjælden Følelsens Blufærdighed brændt. Hvad han
har ladet trykke er da skrevet efter eller udenfor
Lidenskaben og har derved sin varsomme Farvegivning
og sin forsonede og beroligede Stemning, som allerede
Samlingens første Digt Fredensborg indeholder og
forklarer, Bægeret skummer i hans Vers aldrig «over
Randen >. Medens da Chr. Winther staar i Midtpunktet
af vor nyere Poesi som dens store erotiske Digter,
uopnaaet paa sit vidtstrakte Felt, og medens hos den
glødende og farverige Aarestrup Winthers sommerlige
Varme er stegen til Hede, er hos Bødtcher den samme
Varme tilstede, men mildnet og dæmpet, og Luften lun
som paa en solklar Septemberdag:

Lad Andre med bevæget Aand

Besynge Maj din kælne Lyst

Og Rosen ved dit unge Bi^st

Og Nattergalen i din Haand,

Jeg fletter helst til dig min Krans,

Brunlige Host i Aftenglans

Naar Leen s Klang

Fra fjerne Vang

Blander sig mildt med Droslens Sang.

Og hvilken poetisk Mester har vel som Bødtcher
skildret den rene, forfriskende Efteraarsluft:

Din Luft jeg drikker ren og sval,

Den kvæger mig som kølig Vin,

Der skænkes af en Haand saa fin

Og rækkes i en Guldpokal.

Sod er min Ro paa Markens Straa,

Over mig Himlens dybe Blaa, ’

Den lille Sky

Som purpurkry

Sejler til fremmed Land og By.

(Høstminde.)

Til denne Grundstemning svarer Bødtchers poetiske
Foredrag Det er paa én Gang varmt og klart, det
vil sige paa én Gang inderligt og logisk - med
ét Ord det er det attende Aarhundredes Foredrag,
hvis rolige og forstandige Bevægelse den romantiske
Følelse ingensteds sprænger. Aldrig en Anslaaen af
Folkevisetonen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0555.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free