Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Bødtcher (1793–1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Bødtcher
553
Maria død! Hun var mig kær, -
Jeg hørte gerne hendes Stemme,
Naar aarle hun ved Morgenskær
Faa Klippen syslede herhjemme.
Fik møjsomt Hønsene forenet,
Bar travlt og kærligt Føden frem,
Men holdt med Kosten borte dem,
Der ikke bar den røde Lap om Benet. -
Nu er dit lille Dagværk endt!
Du er hos ham, som kalder alle sammen,
Hvis Miskundhed har ingen. Forskel kendt
Og holder ingen borte - Amen! - -
(Genkomst til Nemi.)
Disse Linjer kunde ingen uden Bødtcher have
skrevet. Det milde Lune forstærkes og fremhæves
ved det tilsyneladende skødesløse recitativiske
Tonefald, og denne Sangtalen findes i næsten
alle hans Digte. Man maa naturligvis ikke tage
de enkelte for sig, i hvilke det endnu ikke er
lykkedes hans Selvegenhed at bryde igennem som
f. Eks. det pudserligt gammeldags Digt Turneringen,
der er en efter Opskriften i Romanceform behandlet
Anekdote. Man maa, hvis man ret vil glæde sig ved
hans Ejendommelighed, fordybe sig i hans ypperste
Frembringelser. Man maa læse Mødet med Bacchus,
i hvilket det er lykkedes ham uden at fortabe sig
i nogen romantisk Trylle verden at forvandle en
Vin-gaardsbondes Kælder i Nærheden af Frascati til
selve Vingudens Klippegrotte. Det Versemaal, hvori
dette Digt er skrevet, stemmede beundringsværdigt med
Bødtchers lyriske Fortællertalent. Havde han været
en ligesaa energisk som elskværdig Digter vilde han
have kunnet gøre denne Strofe paa samme Maade til sin,
som Winther har tilegnet sig den, hvori Hjortens Flugt
er skrevet. Nu har han kun brugt den to Gange. Den
er gennem-melodisk og egner sig netop ved noget
fortroligt Indsmigrende fortrinligt til Bødtchers
stilfærdige og sjælfulde Fortællemaade. Det er denne
Strofe:
Det var et Højtidsskue! Syv kunstigskaarne Fade Med
Løvværk og med Blade Gik langs med Grottens Rund Og
laa i Bjergets Bue Som i en Jættes Mund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
