Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Indtryk fra Polen
- Iagttagelser og Overvejelser
- I. Første Indtryk (1885)
- Rejsen fra Wien til Warszawa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I
Første Indtryk.
(1885.)
*
Toget gik Kl. 11 Formiddag den 3dje Februar fra Hans Makarts
og Johann Strauss’s By, og længe vedblev Wiener-Stemningerne
og Minderne at summe i Hjernen; lette Stemninger
og lyse Minder – om vindende Imødekommen, flygtig Inderlighed,
Gemyttets Varme, Øjeblikkets Ild; om formsmidige Journalisters
og Eksministres Taler, unge Digteres Improvisationer
paa Vers, fine Kvinders Smil, smukke Teaterdamers Skemt og
Latter, literatur- og autograf-gale Kvindemenneskers Plagerier; om
Theophilus Hansens pompøse Marmorhaller, Makart-Udstillingens
henjaskede Pragt og i den hyggelige Stue ved Klaveret Valsenes
Konges sjældne Foredrag af disse Danse, der vel er meget smaa
Kunstværker, men dog ægte Kunst; og jeg indaandede endnu en
Gang det Luftlag af fredeligt Letsind, af glubsk men godlidende
Livslyst, af elskværdig Andenrangslykke, der fylder Ens Lunger
i den store Heksekedel, som kaldes Wien.
Wien er Tvangløshedens Stad. Hvor har man dèr let til
Ordet, til Farverne, til Musiken!
Har Berlins Beboere af Schillers Anmuth und Würde
tilegnet sig Værdigheden, saa er Ynden bleven Wienernes Arvelod.
Thi dette er en By for sig, som Alting klæder, fordi den har
sund Sans nok til ikke at gøre andet, end hvad der klæder den.
Hvor minderig og malerisk er den ikke, hvor rig paa stærke
Overleveringer i Sammenligning med det regelret moderne Berlin!
Og hvor smukt der er rundt omkring den, hvor karakterfuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0013.html