- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
27

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - I. Første Indtryk (1885) - III. Det polske Folks Forhistorie og Særegenhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gennemført Kritik, hvis politiske Resultater aabenbarede sig i den
berømte fireaarige Rigsdag, der traadte sammen et Aar før den
franske Revolution brød ud. I den arbejdede det mægtige
nationale Parti i stadig Kamp med de ikke mange forhærdede
Reaktionære og købte Forrædere, som var Partigængere for
Kejserinde Katharina, uafbrudt, hemmeligt og enigt paa
Forfatningsreformen, og endelig 3. Maj 1791 - en Datum, der sætter
Tidsskel i det polske Aandsliv - blev den færdige Forfatning, et
for hin Tid fortræffeligt Værk, der bl. A. gjorde Kongemagten
arvelig, indsatte ansvarlige Ministre og afskaffede Liberum veto,
i et ni Timers Møde forelagt, drøftet, antaget og besvoret af
Kongen og Rigsdagens Medlemmer i Forening. En Kendsgerning
som denne Forfatnings Vedtagelse er et stort Vidnesbyrd mod
Paastanden om Polens Udygtighed til Selvstyre.

Havde Folket selv turdet raade for sin Skæbne, saa havde
det lettelig faaet Bugt med den lille Gruppe reaktionære
Adelsmænd, der efter russisk Tilskyndelse allerede i 1792 traadte
sammen i Targowice for at anraabe Rusland om Beskyttelse af
deres gamle Friheder; men den svage Stanislaus August føjede
sig som bekendt efter Trykket fra Petersborg, brød sin Ed og
tiltraadte Forbundet (Konføderationen) i Targowice. Da saa ogsaa
prøjsiske Hære under Paaskud af at bekæmpe Jakobinismen, i
Virkeligheden for at dele Byttet med Kejserinden, rykkede ind i
Landet, skete 1793 Polens anden Deling.

Saa fulgte den første store polske Opstand under Kosciuszko
som Diktator. Efter tre Dages Kamp blev Russerne fordrevne
fra Warszawa, og snart var ogsaa Litauens Hovedstad, Wilna,
erobret; med vekslende Held førtes Kampen under Sejre, Nederlag
og Forræderier, indtil Kosciuszko - ved Suvarovs pludselige
Ankomst paa Valpladsen - tabte det allerede næsten vundne
Slag ved Maciejowice og selv haardt saaret faldt i Russernes
Hænder. Som bekendt er det en af Polens Fjender udbredt
Usandhed, at han ved den Lejlighed skulde have raabt Finis
Poloniæ!
Suvarov stormede Praga og holdt, efter at have ladet
20,000 Mennesker nedsable, den 8. November sit Indtog i Warszawa.
1795 fulgte saa den tredje og sidste Deling. Der gaves
ikke mere noget polsk Rige.

Men der gaves endnu et polsk Folk. Et Folk, der havde
heroiske, ridderlige, glimrende, unyttige Dyder nok, men langt
færre nyttige og borgerlige Dyder. Et begejstret og upraktisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free