Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - I. Første Indtryk (1885) - III. Det polske Folks Forhistorie og Særegenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folk, ædelmodigt og upaalidelige pragtlystent og flygtigt, livfuld
og letsindigt, et Folk, der altid havde afskyet strengt og
kedsommeligt Arbejde og altid elsket stærke eller fine, sanselige
og aandelige Nydelser, men fremfor alt Uafhængigheden indtil
Vanvid, Friheden indtil Liberum veto, og som ogsaa nu, da det
havde tabt Uafhængighed og Frihed, var blevet sin gamle Kærlighed tro.
Et lettroende og godtroende Krigerfolk, altid rede til at
sætte Livet ind mod et Tilsagn, som Ingen tænkte paa at holde.
Se dette Folks Forhold til Napoleon, til hvem det efter den
sidste Deling af Landet naturnødvendigt knyttede sit Haab. Kun
to Aar efter Delingen enedes General Dombrowski med Bonaparte
om, at polske Legioner (i national Uniform, men under fransk
Overledelse) i Italien skulde kæmpe sammen med Republikens
Soldater. Polakkerne tog mangt et Stød af for de Franske i
Lombardiet 1797, i det italienske Felttog 1798 og 99. Den første
Legion blev under Dombrowski næsten tilintetgjort i Slagene ved
Trebbia og Novi, den anden under Wielhorski gik ind i Mantua,
som Østerrigerne belejrede; da Franskmændene nødtes til
Overgivelse, forpligtede de sig til at udlevere Østerrigerne disses
Desertører ɔ: Polakkerne. Ikke desto mindre dannede Polakkerne
nye Legioner og deltog under Konsulatet i Kampene ved
Donau og i Italien; men Freden i Luneville 1801 indeholdt saa
lidt som den i Campo Formio 1797 nogen Artikel, hvori Polens
Navn nævntes.
Ligefuldt haabede Polakkerne, narrede af løse Løfter, ved
hvert nyt Felttog paa, at det skulde lykkes gennem Forbundet
med de franske Tropper at genoprette Polen. Den berømte Sang,
som Legionssoldaterne har digtet fjernt fra deres Land,
Dombrowski-Marschen: Endnu er det ikke ude med Polen! Ikke saa
længe som vi lever! indeholder denne Tanke.
Men efter Freden i Luneville vilde Bonaparte, der attraaede
Kejserværdigheden, kun beholde Polakkerne som personlig Garde
for sig, og da General Kniaziewicz svarte ham med at forlange
sin Afsked, besluttede han at skille sig af med dem. De blev
først sendte til Italien; saa forkyndtes det for dem der, at de
skulde til St. Domingo for at nedslaa en Opstand af Negrene,
som derovre kæmpede for deres Frihed. Deres Indvendinger
nyttede intet. Truede fra alle Sider med Artilleri-Ild blev de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
