Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - I. Første Indtryk (1885) - III. Det polske Folks Forhistorie og Særegenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indskibede i Genua og Livorno og fandt i hint usunde Klima
og under den frygtelige Krig næsten alle deres Død.
Og dog kæmpede polske Legioner atter ved Siden af de
Franske ved Jena. Ved Freden i Tilsit blev Rusland skaanet
og kun af det den Gang prøjsiske Polen det lille Storhertugdømme
Warszawa oprettet. Men dette var nok til paany at vække
Polakkernes Tiltro og vinde hele deres Tillid. Forgæves holdt,
da Felttoget mod Rusland forberedtes, Kosciuszko sig tilbage
overfor Napoleons hyklerske Tilnærmelser og Smigrerier, krævede
bestemte og offenlig givne Løfter. Da Fouché ikke havde kunnet
true Polens Diktator til at give sit Navn, skrev man det efter
og rettede ved et plumpt Falskneri til det polske Folk en
Kosciuszko undertegnet Proklamation, som indtrængende opfordrede
Polakkerne til at forene deres Vaaben med Frankrigs. Man
kunde have troet dem helbredte for Napoleonsdyrkelse. Men
trods Alt, hvad der var sket, fik Napoleon, da han i 1812 gik
over Niemen, blot ved at kalde sit russiske Felttog for den anden
polske Krig. 80,000 Polakker under Josef Poniatowski til at følge
sig. Af dem vendte Aaret efter kun 8000 tilbage.
Polakkerne er livlige som Sydboer; men de er ikke et i
Machiavellis Skole opdraget, politisk kløgtigt Folk som Italienerne,
der har forstaaet at lade Franskmændene rage Kastanjerne af
Ilden for sig. De er et Folk, hvis Legioner Napoleon fik til at
bløde for sig paa tusinde Valpladse blot ved at holde den hvide
Ørn foran dem, og et Folk, hvis Bataljoner Prøjserne i 1870
elektriserede ved at lade Regimentsmusiken spille Melodien til
Nationalsangen: Jeszcze Polska nie zginela, som er forbudt i
Posen i Fredstid.
En saa ungdommelig eller barnlig Begejstring er visselig ikke
noget opholdende Element under Folkenes store Livskamp i
Industriens og Militarismens Tidsalder. Den trives ikke let
sammen med Sparsommelighed, Vindskibelighed, Mandstugt, Maadehold
og borgerlig Kløgt, lutter Egenskaber, der sikrer de enkelte
Menneskers og Samfundenes Bestaaen.
I ældre Skildringer af Polakkerne hedder det ogsaa gerne,
at paa deres Ridderlighed og personlige Tapperhed kan man
under alle Omstændigheder regne, men at der er noget Forfængeligt
i deres Højmod, noget Flygtigt ved deres Ædelmodighed,
at de er egensindige, stridslystne og trættekære, ude af
Stand til at anerkende nogen højere Lov end deres egen Vilje,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
