Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - II. Andet Indtryk (1886) - VI. Hvorledes man skriver og taler under Censur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
85
Vending: «0g som Oldtidens Vilde, naar de vrededes paa
deres Guder, afskød en Pil mod Himmelhvælvingen,
saaledes slynger Konrad det Haansord ud i
Verdensaltet, der, siger han, skal genlyde fra
Slægt til Slægt: da Gud! da er ikke Verdens Fader,
men dens......
Her gjorde jeg en Pause af nogle Sekunder, under
hvilke bogstaveligt en Skælven gik gennem den
tætpakkede Raadhussal. Saa faldt Ordet .... Tyran,
og man aandede op og saa paa hinanden. Ingen rørte en
Haand. Efter et saadant Sted hersker altid Dødsstilhed
for ikke at stille Taleren blot. Man bifalder i Stedel
voldsomt nogle Minutter senere en eller anden uskyldig
Lignelse og man opbevarer den stærkeste Applaus til
Slutningen, hvor Ingen kan eftervise, hvad det særligt
er som har fremkaldt Bifaldsstormen. Dette Sted hører
til dem, som blev udslettede i den paa Foredragene
og den første Føljetontrykning følgende Censur, der
tog ikke mindre end SUD Maaneder, og af hvilken det
lille Arbejde gik ud i stærkt lemlæstet Skikkelse.
Endnu et sidste Eksempel paa hvad Censuren, som
rimeligvis ikke har været fortrolig med Shakespeare
eller ingen Sans har havt for Symbolik, tillod
at sige. Talen var om Digterne blandt de polske
Emigranter. Jeg sammenlignede dem med Hamlet og sagde
blandt andet:
Man finder Træk af Hamlets Væsen i alle disse Aander;
de staar fra deres Ungdom i hans Situation. Verden er
af Led og den skal sættes i Led igen af deres svage
Arni. De føler som Hamlet alle deres Ungdoms indre Ild
og ydre Afmagt, højbaarne som de er, ædelttænkende som
de er, opfattende Tilstandene, der omgiver dem, som en
eneste stor Rædsel, anlagte paa én Gang til Drømmeri
og til Handling, til Grubien og til Hensynsløshed.
Hamlet har set sin Moder, sin dyrebare Moder, som
lian elsker højere end andre Sønner deres, fornedret
under den kronede Røvers og Morders Haand. Det
Hof, til hvilket Adgang staar ham aaben, skræmmer
ham - omtrent som Hoffet i Krasinski’s Fristelsen
[sindbilledlig Fremstilling af Pe-tersborgerhoffet]
skræmmer den unge Mand. Disse Ætlinger af Hamlet
lader sig som han sende langt bort til fremmede
Lande. Naar de taler, forstiller de sig som han,
klæder deres Mening i Lignelser og Allegorier, og det
gælder om dem, hvad Hamlet siger om sig til Laertes:
Tag dig iagt; thi der er noget Farligt i mig.
Forunderligt nok har ingen af de
mangfoldige Censurer,
disse Foredrag har været underkastede, ingen af de
mange, der
G. Brandes: Saralede Skrifter. X.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
