Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - III. Tredie Indtryk (1894) - II. Kolera, Censur, Fængslinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Indtryk
fra Polen
Wagner! Jeg viste hende, at netop dette var det
Indtryk, denne Musik havde gjort paa den franske
Lærde, der offenliggjorde den, og vi fortabte os i
Betragtninger over, hvilken Hæder det er for Wagner,
at man i hine under Jorden skjulte Melodier fra
det gamle underfulde Skønhedsland finder slaaende
Overensstemmelser med hans Kunst. Havde Nietzsche
oplevet dette Fund, vilde det have gjort et dybt
Indtryk paa ham og have berøvet hans Kritik af Wagner
et Støttepunkt. Thi Forfaldskunst i Grækenland i det
femte Aarhundrede f. Kr. - det er unegtelig en haard
Tale.
Fra gammelgræsk Musik gled Samtalen over til
gammel-græske Vasemalerier; jeg foreviste Afbildningen
af det mærkværdige Maleri, hvor Eos, der bærer Liget
af sin Søn, saa aldeles foregriber Fremstillingen af
den kristelige Mater dolorosa. Vi talte om Satyren
med Træbenet, der malt paa en gammel Vase viser os,
hvor vidt Oldtiden var i den Kunst at sætte et Ben
af og erstatte det med et kunstigt - indtil vi forlod
Grækenland for Polen, græske Malerier for Wewiorski’s
Loftmaleri og Vægmalerier i Salen, der gaar ind til
Vinterhaven. Saa forlod vi ogsaa græske Ulykker og
Sorger for nærmere liggende, polske og nutidige.
Koleraen har grebet om sig i Landsbyerne her
rundt omkring; den findes i Blonie, i Grodzisk,
allevegne. Af ti, der angribes, dør i Reglen
straks mindst de fem. Uheldigt er det, at saa mange
Kirkefester afholdes i denne Maaned. Om en Uges Tid
forestaar saaledes i Kirken her en saakaldt Tilgivelse
(Franskmændene siger Pardon) hvortil Bønderne samler
sig i hobevis for at leve højt og glæde sig ved
Livet. I Middelalderen havde den Art Festlighed
god Mening. Kirken paalagde den Gang Syndere og
Synderinder strenge Straffe, enhver Art Bod (som
ikke at spise Kød i fem Aar, at bære Haarskjorte i
Aaringer osv.). Af og til gaves der saa en almindelig
Benaadning, og naturligvis fejredes den med Glæde
og Vildskab, I vore Dage er de strenge Straffe og
Bodsøvelser faldne bort, og kun Kermesserne staar
tilbage. Men under disse Omstændigheder er der ikke
ringe Fare forbunden med dem. Bønderne svælger i
Frugt, spiser endog megen umoden Frugt og drikker
dertil 01 i store Masser. Vi har henvendt os til
Præsten for at faa Festen udsat indtil videre; men
da denne har givet afslaaende Svar paa en lignende
Ansøgning fra et Nabosogn, er der lidet at haabe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
