Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - III. Tredie Indtryk (1894) - I. En Herregaard i russisk Polen. Egnen, Landskabet. Det russiske Herredømmes forøgede Strenghed - II. Kolera, Censur, Fængslinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
101
som en Amputeret lever, der beviser, at man kan
undvære en Arm, et Ben, et Øje, og være Menneske
endda. Man er som hin Josias Rantzau, der kun havde
nogle Stykker af sig selv tilbage, men bevarede sit
Mod og sit Humør ligefuldt. Man lever berøvet alt
politisk Liv, alt Liv i Samfundsopgaver, al umiddelbar
Stræben for nationale Formaal, og man lever des mere
intensivt det Liv, som er En levnet. Man tænker og
føler saa fuldt som andensteds, og man nøjes med
at sige hverandre hvad der ikke kan skrives eller
trykkes.
l dette Øjeblik er Himlen her saa klar som paa
en Solskinsdag i Syden, og det Syn, jeg har
for Øje bag Vinduesnettet, er af en fredelig
Skønhed. Nærmest en stor Grønning med talrige Bede,
fulde af højstammede Rosentræer og luende røde
Pelargoniums-blomster. Smukt virker i den en Busk med
tindrende hvide Blade. Rundtom grupperer sig Parkens
høje, gamle Træer. En Vogn forspændt med fire Heste
holder udenfor Porten for at bringe os i Besøg til
den nærmeste Gaard.
Kort sagt, Livet er skønt, saalænge det varer.
Mérimée plejede at udtrykke sin Opfattelse af Livet
paa denne Maade: Harlekin faldt ud af Vinduet fra
femte Etage, Da han kom forbi tredje, spurgte En ham,
hvorledes han befandt sig? Godt nok, svarte han,
forudsat at dette varer ved.
Vi véd Allesammen, hvorledes Farten ender; men
saalænge man er undervejs i Luften, har man det
taaleligt godt.
II
Henad 7, naar Dagens glødende Hede har lagt sig,
kommer i Reglen Husets forskellige Beboere frem fra
deres Værelser. En rider sig en Tur, Andre spaserer
ud over Markerne, enkelte af de Ældre nøjes med en
Spaseregang i Haven. I Aftes, da vor Vært var stegen
af sin Hest ved Glæsplænen foran Verandaen, og Frøken
Helene var kommen ind efter en lang Samtale ude i
Haven om Menneskeslægtens Fremtid og om Religion
og Moral og Kærlighed med mere, forelagde jeg vor
Frue det Hefte af Revne de Paris, hvori der findes
aftrykt et Hovedstykke af den Hymne til Apollo (Musik
og Tekst), som man har været saa heldig at finde i
Delfi, og bad hende spille og synge den. Hun sang og
udbrød med Forundring: Wagner! Det er jo den rene
G. Brandes: Samlede Skrifter. X.
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
