Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - III. Tredie Indtryk (1894) - III. Ensformighed og Stilhed; Sommernatsstemninger. Politiske Forskelligheder mellem den ældre og den yngre Slægt. Polske Godsejere og deres Damer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Indtryk fra
Polen
Saadan glider Dagene ensformige, Dage, som kun er en
Række ’af Naturskuespil og Samtaler, Dage, om hvilke
man ikke véd, om de hedder Tirsdag eller Fredag,
Uger, hvor kun Søndagen er kendelig, fordi Klokkerne
da ved Tolvtiden med stærke Slag kalder til Messe.
Disse Kirkeklokker! Hver Aften ved 9-Tiden slaar
de nogle faa Slag, der straks ligesom ængsteligt
forstummer. Til Myndighederne er der givet en officiel
Forklaring af, hvad disse faa Klokkeslag betyder. I
Virkeligheden ringer de til Minde om de Polakker,
der faldt under Revolutionerne for Polens Frihed. Faa
Slag kun, og dæmpet og ligesom en hemmelig Appel
til Mindet. Men ingen Stormklokke kunde mane, som de
maner, Landet over, i Hovedstaden som i den ringeste
Landsbykirke.
Man spindes ligesom ind i denne Ensformighed og
Stilhed og gode, rene Luft Koleraen raser nær ved
os i Sochazew9 men naaer ikke os. Og man længes slet
ikke ind til Warszawa, hvor Farsoten har sat sig saa
godt fast. Det Eneste, som frister, er Teatret.
Da Polens største Skuespillerinde, Fru Modrzejewska,
er udvandret til Amerika og kun spiller paa Engelsk,
stod for endnu blot faa Aar siden Wisnoska og
Marcello tilbage som de to unge Kvinder, der
beherskede Warszawas Teater. Nu er Marcello (hendes
rette Navn er Ghrasczewska), den mørke Skønhed, alene
tilbage. Hendes blonde Rivalinde er ikke mere. Mange
husker sikkert endnu af Avisartikler, hvorledes den
stakkels Wisnoska kom af Dage. En russisk Gardeoficer,
der længe havde forfulgt hende med sine Tilnærmelser
og pint hende med sin Skinsyge, traadte en Aften
ind til hende og fordrede, hun skulde opgive Alt
og Alle for hans Skyld. I modsat Fald kom hun ikke
derfra med Livet Da hun erklærede ham, at han var
hende ligegyldig og at hun vilde bevare sin Frihed,
fremtog han sin Revolver og havde nu den Grusomhed
den hele Nat igennem at holde den ulykkelige under
Pistolmundingen, alt medens han talte og drak. Hun
forstod endelig, at hun ikke kunde undslippe og fra
Kvarter til Kvarter nedskrev hun paa Blade, hun rev af
sin Notebog, sine fortvivlede Klager, sammenrullede
Bladene og kastede dem rundt paa Gulvet, for at de
kunde findes efter hendes Død. Hen ad Morgen skød
han hende, vendte hjem til Kasernen, raabte til sine
Kammerater: «Jeg har skudt Wisnoska*, og blev anholdt,
da disse, som troede, han fantaserede, havde undersøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
