Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - III. Tredie Indtryk (1894) - III. Ensformighed og Stilhed; Sommernatsstemninger. Politiske Forskelligheder mellem den ældre og den yngre Slægt. Polske Godsejere og deres Damer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
107
kan barbere. Vistnok kan jeg lidt Engelsk; men han
kan bære mit Badekar i stiv Arm. I Paris vilde han
kunne blive Oversætter eller Frisør eller Opvarter,
alt som det traf sig. Med lidt mindre Godmodighed
var han den rene Figaro.
Det gør godt, naar man slaar sine Øjne op, at have
saa smukke Plæner og Træer for Øje. Jo mere man
har været fordømt’til at leve i en By, des mere
indtrængende fornemmer man Samlivet med Naturen. Naar
jeg kører omkring her i Egnen og jeg paa den stærke
søde Duft mærker, at vi nærmer os en Kløvermark i
Blomst, lader jeg Hestene gaa i Skridt for intet
at miste af denne Vellugt. Naar man er uvant med at
flakke om ad Markstier, bliver hver Fuglefjer, man
finder paa sin Vej, interessant, og man betragter
Planterne som en Skoledreng, der botaniserer. Om
Formiddagen driver jeg om alene, da er det de Andre
for hedt. Men henad Aften gaar vi alle ud i Forening
og hver Dag ad en forskellig Vej. Det er stadigt
det samme Skuespil. Solens Nedgang, Tusmørket, den
røde Maanes Opgang i Horisonten og dens Forvandling
til skinnende gul, er hver Dag det samme og hver
Dag nyt. Stemningen er hver Aften en forskellig,
og Samtalerne forskellige, alt eftersom man har
faaet den ene eller den anden Ledsagerinde ved sin
Side. Igaar var der ikke en Vind, som rørte sig,
Mørket faldt hurtigt; de slaaede Agre duftede
efter Regnen, og Fuldmaanen skinnede med næsten
hypnotiserende Virkning. Den unge Pige, som gik ved
min Side, sagde hen for sig et Digt af Kisteraaekers,
hvis første Strofer lyder:
J’aime la nuit, la nuit des reves, aux heures breves,
quand Fastre luit sur champs et greves. J’aime la
nuit.
Quand la nuit dort dans le silence, la lune lance så
clarté d’or, qui se balance, quand la nuit dort.
Det var overraskende som disse Vers formælede sig
med Sommernattens Stemning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
