Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - III. Tredie Indtryk (1894) - IV. Kirkefest og gejstligt Maaltid. Troen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtrvk fra Polen
117
v
"
Kurve med alskens Herligheder de tusind Skridt,
der skiller os fra Præstegaarden.
Der sad de tretten Præster og de øvrige pæne Folk
snart . bænkede i to rummelige Stuer for at fejre
Fastedagen. . I Prækenen var det blevet sagt, at den
sande Religiøse er ikke mørk og fortrædelig, men altid
glad, og over det Ord holdt de brave Gejstlige mangen
Bordtale. Dog det maa man lade dem, de spiste mere end
de talte, og de drak roere end de spiste. Bordeaux og
Bourgogne og hvid ungarsk Vin forsvandt med saadan
Hast under de gejstlige Veste, at der hvert Øjeblik
afglk Ilbud her til Gaarden med en Seddel, hvori der
krævedes saa dette, saa hint fra Kælderen. De drak
tæt som gode Polakker, og dog sagde Ingen et Ord for
meget; thi de yngre Præster skyede at blotte sig i
deres Overordnedes Nærværelse, og disse glemte ikke
at holde paa Respekten. Men at se min Ven Jan for
Bordenden, Indtagende Forsædet ved denne gejstlige
Middag og modtagende Skaaler som Festens Giver,
som Kirkens Skytsherre, som Egnens store religiøse
Velgører - hvad kan ikke et Verdensbarn blive til,
naar han er rig og godt Hoved og overdaadig!
Rimeligvis var adskillige af Præsterne ikke stort
mere troende end han. De mere begavede iblandt dem
havde alle gaaet den romerske Skole Igennem. Men
ingen Erfaring rokker Menigmand i hans Tro. Det
Fornuftstridigste, det Grusomste, der sker, er
for ham kun en Grund mere til at tro paa Forsynets
Forsorg. Hør dette polske Folkesagn, som Sienkiewicz
mesterligt har behandlet i en af sine Noveller:
En Bondedreng opdagede, da han en Dag gik forbi et
hult Træ, at der var Nogen inde i Træet. Han traadte
nærmere og fandt, at det var Døden, der sad derinde
og var falden I Søvn. Hurtigt slog han en stor Prop
i Hullet, og da Døden vaagnede, var den fangen. Fra
det Øjeblik af Jubel i Landsbyen. Ingen Døde mere;
ingen Begravelser. Ingen bar Sorg. Men Glæden varede
kun en Tid lang. Thi da Ingen døde, var Alt snart
overfyldt og Jorden havde ikke Næring nok til saa
Mange. Det blev da nødvendigt at trække Proppen ud
af Træet igen. Døden kom fri og ilede straks til
Kristus og udbad sig Befaling, hvem den først skuide
meje. Kristus nævnte et Navn. Det var en Moder med
fem Børn, og da Døden kom til hende, blev hun meget
forfærdet, ikke saa meget for sin egen Skyld som for
de smaa Børns. Hun kastede sig paa Knæ og anraabte
Døden og sagde:
G. Brandes: Samlede Skrifter. X.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
