Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - III. Tredie Indtryk (1894) - V. Sørge-Optoget 1894, en vemodigt-latterlig Demonstration. Malere og Forfattere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 Indtryk
fra Polen
I Etagen overfor maa man desværre have fundet
Noget. Og naar man tænker over Aarsager!, hvorfor -
saa stiger det jaro-merfuldeste Billede af Polens
Elendighed tragikomisk op for En. Alt udgik hin Dag
fra en Dame, der halvgammel og grim, som hun er. for
enhver Pris, selv den højeste, vil være omtalt, og som
derfor har slaaet sig paa Fædrelandskærligheden. Hun
fik Ideen til at foranstalte en Sørgemesse med
Optog. Hendes Søn er Student, og der kom mange
Studenter i Huset. En af dem gik til en Præst for
at købe en Messe. Præsten anede ikke, hvad der var i
Gære. Han og hans gejstlige. Medarbejdere, der nu alle
er bortsendte, var saa uskyldige som . Børn. Først
da han under Messen vendte sig mod Kirken og saa den
helt fuld af Mennesker, deriblandt to? tre Hundrede
Studenter i Uniform, blev han urolig og anede, at
han var falden i en Snare. Damen havde gjort sit til
at hverve Folk og var yderst forbitret over deres
«Fejghed»7 som erklærede hende at de vilde blive
hjemme.
I Aviserne havde man ikke i Teksten men blandt
Bekendtgørelserne sat, at Messen holdtes til Tak for
en lille Piges vidunderlige Redning, med Tilføjelse
af Navnet; men dette Navn, som ikke var Censoren af
Bekendtgørelser paafaldende, thi til den Art Censorer
sættes ikke de mest skarpsindige, var paafaldende
for Kendere *af Polens Historie; thi dette Barn blev
i 1794, da Opstanden brød ud, ved et Tilfælde redet
over af en hel Eskadron Kosakker, og uskadt trukket
frem under Hestene. Læserne begreb altsaa, at Talen
var om en historisk Mindefest, og derfor var Kirken
overfyldt.
Fra Kirken gik saa Toget til Skomageren Kilinski’s
historiske Hus paa det gamle Torv. Foran det tog Alle
ærbødigt Hattene af. Men som for at intet Element
skulde mangle i denne elendige Parodi paa en politisk
Handling, var Huset, hvori Skomageren for 100 Aar
siden boede, nu blevet et Jomfrukloster af uhøvisk
Art. Pigebørnene, som saa Optoget komme og iagttog
Hilsenerne, troede det hele var ungdommelige Løjer,
laa ud ad Vinduerne, kyssede paa Fingrene og lo. Saa
var det, at Politiet foretog sin Razzia og indfangede
alle.
Saa usikre føler Russerne sig endnu, trods Alt, at
denne taabelige og vemodigt-latterlige Sørgehøjtid
satte dem i Uro. Da Gurko i Udlandet hørte om den,
var han som ude af sig selv, som en Fortvivlet. «Det
beviser,» udraabte han, «at hele mit Arbejde i ti
Aar har været forgæves.« Og han fortsatte:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
