Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - III. Tredie Indtryk (1894) - V. Sørge-Optoget 1894, en vemodigt-latterlig Demonstration. Malere og Forfattere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
121
«Det bliver nødvendigt at gaa frem med yderste
Strenghed.» - «Saa meget desmere,* tilføjede en af
hans Sønner, «som Polen er vor Formur mod Europa». -
«I skulde flytte Jeres Formur et godt Stykke tilbage
v, bemærkede til den unge Mand en Polak, der var
tilstede. , Han fik ikke noget Svar.
Og alt dette i Anledning af en offenlig Hyldest af
et offenligt Hus! Hvor det Latterlige tit blander
sig med det Højtidelige her i Polen. Jeg maatte
tænke paa Fundet af Josef Po-niatowski’s Lig i
Elsterfloden. Muligt at Generalen tilnærmelsesvis
saa ud som paa Thorvaldsens Heststatue, endda han der
er betydeligt forynget. Men da Liget fandtes, kunde
ingen kende det igen. Alt paa Poniatowski havde været
uægte. Hans Haar var Paryk, hans Overskæg var falsk,
hans Øjenbryn var paaklistrede, og da hans sande
Holdning var en Oldings, var han snørt i Korset. Han
blev alene genkendt paa et kostbart Ur, han altid
bar. Jeg saa forleden Dag det lille Landsted, han
beboede ved Belvedere. Dets Yderside bestaar helt af
skjulte Døre og hemmelige Indgange. Han var en Pasja
af mange Hestehaler, men en god Soldat, paa én Hang
latterlig og heltemodig.
Naar de hjemvendte Forfattere kommer her ud paa
Landet at besøge os, saa har vi vor Hyre med dem. Thi
mere end en enkelt Dag holder de det ikke let ud
paa Landet; de savner altfor meget Warszawa og deres
Veninder, de smaa Skuespillerinder, derinde. Men naar
man har en af dem fra Lørdag Aften til Mandag Morgen,
er det i Reglen nok; i den Tid fortæller han Alt,
hvad han véd.
Malerne har mere Fornøjelse af at bo paa Landet. Vi
haren hel lille Koloni af dem hos os ad Gangen, tre
mandlige og en kvindelig; de kan være her i lang Tid
i Træk.
Vi taler ikke saa meget ved Bordet, da Tjenerne
forstaar Fransk; men ved Kaffen i Bogsalen eller paa
Verandaen eller^, naar det regner, i Vinterhaven,
hvor det dufter som i Drivhuset hos Zola i La Curée,
og hvor end ikke et Isbjørneskind mangler - dér
fortæller de Besøgende Sommerens Oplevelser.
Maleren Witold siger: «De har af de Andre hørt tale
omT hvor mange Penge jeg i de sidste Aar har tjent
ved officielle Bestillinger. Det er sandt, at jeg har
haft store Indtægter, men de var dyrekøbte. Jeg var i
Paris og havde for første Gang udstilt i Petersborg,
et stort historisk Soldaterbillede fra det 19de
Aarhundredes Begyndelse - De véd, jeg maler aldrig
andet -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
