Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - III. Tredie Indtryk (1894) - V. Sørge-Optoget 1894, en vemodigt-latterlig Demonstration. Malere og Forfattere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
123
gør Lykke, køber det straks fjorten Gange til
Amerika. De faar 5000 Mark for hvert Eksemplar
og maler da hele Aaret rundt det samme litauiske
Jagtparti i et Snelandskab.*
- «Ja, at dette forholder sig saaledes,
lader sig visselig ikke negte,» siger Fru
Jadwiga, jeg husker det graot fra mit lange
Ophold i Munehen, og det er, hvad jeg
ringeagter hos vore Malere, dem i Munehen som dem
andensteds.» –
- «De skulde tale med, Fru Jadwiga,> indvender
Maleren Witold, «mens vi maler, bestiller De ikke
andet end Kjoler hos Deres Modehandlerinder.»
- «Netop, og det gør mig Ære. Vel at mærke, aldrig
den samme Kjole. I andre opfinder et Maleri,
en Bog. Vi Damer kan det ikke. Men ogsaa vi er
Kunstnere paa vor Manér, efter fattig Lejlighed.
Vi opfinder atter og atter Dragter til os
selv. Det er ikke blot en Sysselsættelse, det er
fri Digtning. Vi anvender al vor Omhu paa
Komposition og Farvesammenstilling og det Heles
Harmoni, og vi gentager os aldrig, ikke en Gang
efter Ugers Forløb.»
- Olgerd vender sig imod mig: «De saa mig forleden,
da De var i Warszawa, i Kafé Europeiski spise
Frokost med min Redaktør og en skægget Herre.
Véd De, hvem det var? Det var den russiske
Censor, som har Opsynet med vort Blad. Jeg havde
bedt ham til Frokost, maatte bede ham.
Hvad siger De dertil? ’Saa vidt er vi komne,
saa dybt er vi sunkne. Den polske Løve, der
en Gang var saa frygtet, er bleven en Pudel, som
ap’porterer.>
- «Da De var her sidst,^ fortsætter
den unge Digter Ma-ryan, «turde vi endnu paa
Redaktionskontorerne holde de Aviser, vi vilde.
Nu er der en Liste paa de tilladte, og den
er kort. Det er ubetinget forbudt at holde
nogen galizisk Avis, endnu strengere forbudt at
aftrykke nogen Artikel af nogen af dem. Finder
man et Udklip af en saadan. Avis i et
anbefalet Brev til os, som man aabner,
saa faar vi en frygtelig Pengebøde, selv om vi
aldrig har ønsket det tilsendt. Ikke Afsenderen,
men Adressaten straffes. Hænder det - og det sker
jo - at en af vore Korrespondenter i Galizien af
Dovenskab i Stedet for at meddele en eller
anden rent faktisk Nyhed med egne Ord, gengiver
den i Udtryk, han lige har læst i en galizisk
Avis, saa straffes vi paa det Strengeste for hans
Forsømmelse og Ligegyldighed, Man sammenligner
Teksten i hans Brev med den i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
