- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
133

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - III. Tredie Indtryk (1894) - VII. En ubetydelig Begivenhed, der oplyser Tilstanden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indtryk fra Polen
133

var ude, havde udviklet for de andre Tjenestefolk,
at man burde stikke Ild paa Gaarden og om muligt
indebrænde den hele Familie. Og atter og atter var
han kommen tilbage til Udtalelser af den Art.

Husets Herre havde sendt Bud efter ikke mindre end
fem af sine-Bønder for at de skulde bemægtige sig
Fyren. Men de vilde paa ingen Maade røre en Finger
dertil. De saa ret skummelt fjendske og hadefulde
ud. De bearbejdes i den senere Tid saa stærkt af
Agitatorer, der ophidser dem mod Herremændene og
deres Familier, at de med sand Skadefryd ser til,
hver Gang det gaar disse ilde. Russerne benytter
sig af denne Stemning og puster paa alle Maader
til den. Man behøver blot at gaa en Spaseretur paa
Landet for at føle Bøndernes Sindelag. Alle ældre
Bønder hilser En høfligt og mumler Formelen: Niech
bedzie pochwalony o: han (Kristus) være lovet; hvortil
Svaret er Nå wieki (i al Evighed); ingen af de yngre
Bønder hilser nogensinde. - Allerede for mange Aar
siden har jeg sagt, naar Talen kom paa Muligheden af
en Revolution i Rusland: «En skøn Revolution, den
kommer til at bestaa i at Bønderne brænder Husene
af over Hovederne paa de Frisindede Herremænd.* -
Jeg fik paany Bekræftelse derpaa.

Mit Forslag, at vi selv skulde bemægtige os den
Forrykte, vakte en Forundring og Uvilje, som var
meget lærerig for mig. «I saa Fald tager Politiet
Parti imod os, og det bliver os, ikke ham, som man
anholder.> - Da han imidlertid vilde til at fyre
paany, kastede Kusken, som havde mere Energi end
Herrerne, sig over Manden, og skønt seks Mand havde
deres Nød med at holde ham, fik man dog hans Arme
bundne paa Ryggen. Derpaa bragtes - af Angst for
Politiet - en god, blød Dyne, hvorpaa han blev lagt,
medens han uafbrudt rasede og udskældte. -

En Pavse, Vognraslen; det er den russiske Politimand,
som ankommer. Umilitær Skikkelse i Uniform, Briller,
langt sort tilbagestrøget Haar; Udtrykket er Sløvhed,
Indesluttethed, Smaalighed, Pedanteri. Han begynder
med at ville høre Vidnerne. Men af Angst for Tjenerens
Hævn, naar han atter kommer løs, er der Ingen, som
vil vidne. Dørvogteren véd ikke af, at han er bleven
overfalden med Kniv; Pigerne har aldrig hørt den Gale
udstøde Trusler. Revolveren har han slængt ud under
Havens.

G. Brandes: Samlede Skrifter. X.
9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free