- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
134

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - Iagttagelser og Overvejelser - III. Tredie Indtryk (1894) - VII. En ubetydelig Begivenhed, der oplyser Tilstanden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134 Indtryk fra
Polen

Buske, og den kan ikke saa hurtigt findes i
Mørket. Det trækker allerede op til, at Herskabet,
som har ladet ham binde, er den eneste Skyldige.

Man tilbyder Politimanden Penge; men da man gør det
uforsigtigt og ubehændigt, mens Andre hører derpaa,
afslaar han dydigt Bestikkelsen. Man skrider
da til Undersøgelse af det, man har fundet paa
den Bundne. En Tegnebog, fuld af Visitkort paa en
russisk Baronesses Navn (Tjenerne her stjæler gerne
Visitkort for saaledes i Herskabets Navn at kunne
skaffe sig Varer, de henter hos de Handlende), dernæst
et Redskab til Kuglestøbning. Politimanden befaler,
at man skal løse den Fangnes Baand. Denne rejser
sig i fuld Frækhed. Han vil ikke forlade Huset,
med mindre han faar tre Maaneders Løn udbetalt -
endda han kun har tjent en Maaned og seks Dage, og
endda Øjeblikket just ikke skulde synes egnet til at
tale om Lønnen, da han er arresteret for Knivstik
og Revolverskud. Politimanden understøtter hans
Forlangende og vil til at køre bort med ham.

«Han har gode Grunde til at ønske ham velbeslaaet med
Mønt», siger min Vært til mig; «saa snart de nu er
paa Vognen, begynder Parlamenteringen imellem dem,
om hvor mange Rubler Politibetjenten skal have for
at lade den Anden springe af Vognen og forsvinde
i Nattens Mørke. Om en halv Time kan han være her
tilbage og sætte Ild paa Udhusene, hvis han ellers
ikke vover sig lige herop.»

For at forebygge denne øjeblikkelige Flugt foregav
man da en stor Angst for Politimandens dyre Liv, ene
som han vilde være paa Vognen med den af sine Baand
løste Forbryder, og man medgav ham - til Beskyttelse -
en af Gaardens paalide-ligste Mænd.

Dette udelukker naturligvis ikke, at Undvigelsen jo
kan være foregaaet i Dag.

Endelig rullede da Vognen bort, og jeg troede
denne Mellemhandling, der paa saa urimelig Maade
havde forstyrret Aftenen for os, endt og hurtigt
glemt. Men da jeg vendte tilbage til Salen, læste
jeg til min Forundring den dybeste Nedslaaethed i
Damernes Ansigter: «Men hvorfor sørger De nu, da det
Hele er lykkeligt overstaaet ?>

<Ingen Ting er overstaaet,» sagde den unge Fru
Wieloglowska. «De kan sagtens være modig, som om
nogle Dage rejser herfra til Danmark. Mine Forældre
tager om en Maaneds Tid til War-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free