Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtrvk fra Polen
165
«/
forlegen, og en eller to Timtr gik saaledes hen. Min
Moder kom til, gjorde den unge Mands Bekendtskab,
og da han holdt meget af min Guvernante bad hun ham
blive til Aften. Der var ikke Tale om Lektierne mere
den Dag. I de næste Uger kom han stadigt, spiste
undertiden til Middag med os og fulgte os nu og da i
Teatret. En Aften fortalte han os sin Historie. Han
havde med nogle, andre unge Mænd indgaaet et politisk
Forbund, var blevet opdaget og havde for at undgaa
Fængsling og Landsforvisning været nødt til at
flygte. Sytten Aar gammel saa han sig da hensat i et
fremmed Land og blottet for Eksistensmidler. Hans
Søster, der var næsten femten Aar ældre end han,
havde været ham i Moders Sted. I Paris havde han
fundet Venner og Beskyttere, havde gennemgaaet
Normalskolen, havde derefter fundet Lejlighed til
at vise den franske Regering store Tjenester og bar
i sit Knaphul Æreslegionens røde Baand. Man havde
saa gjort Skridt for at muliggøre hans Tilbagekomst
til Polen. Nu var han her, dog kun for kort Tid,
da hans Forretninger kaldte ham tilbage til Paris,
hvor han havde en glimrende Fremtid for sig.
Jeg var alt for ung og troskyldig til at forstaa
Hensigten med denne Fortælling og selv alt for ærlig
og ligefrem til at betvivle Sandheden af hvad han
meddelte og hans Søster bekræftede. Hans Historie
rørte mig; jeg saa i ham et af Ofrene for Polens
ulykkelige Stilling, medens hans Person var mig
ligegyldig og lod mig fuldstændig kold. En Aften,
da jeg skulde i Selskab, overbragte min Guvernante
mig Moders Ønske, at jeg skulde tage en blaa Kjole
paa, med hvilken det forekom mig, at jeg var alt for
pyntet; jeg erklærede, at jeg i Stedet for den vilde
tage en simplere paa. Men Blaat klæder dig, sagde min
Lærerinde. Jeg svarede, at det var mig lige meget; der
var Ingen, jeg brød mig om at behage. - Virkelig slet
Ingen? sagde hun. Da kender jeg En, der vilde være
saare lykkelig, ifald du vilde behage ham. Jeg gjorde
store Øjne, forstod ikke, hvem hun kunde mene. - Mit
kære Barn, sagde hun, jeg har ogsaa talt med din Moder
derom, hun bad mig tie dermed overfor dig; men jeg kan
ikke overvinde mig dertil; jeg taaler ligefrem ikke at
se min Broder lide, som han lider. Du har naturligvis
nok tænkt dig, at det er om ham, Talen er. - Jeg var
som himmelfalden. -. Han elsker dig, elsker dig over
Alt i Verden. Allerede for fjorten Dage siden skulde
han været rejst, men han kan ikke rejse.
G. Brandes: Samlede Skrifter. X.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
