Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
169
selv begrebet, at min Fætter ikke slog sig ihjel, og
at min Angst var overflødig. Hans Forældre, der højst
ugerne saa hans voksende Lidenskab for mig, sendte ham
et Aars Tid paa Rejse; han kom hjem, friede endnu et
halvt Dusin Gange til mig, giftede sig saa og bryder
sig nu saa meget om mig, som om den Sne, der faldt
ifjor, hvad jeg er ham inderligt taknemmelig for.
Efter en Maaneds Forløb, hvorunder jeg havde aandet
lidt friere, kom min Forlovede tilbage. Jeg husker,
at han vilde overraske mig og derfor ankom, uden
at jeg vidste derom. Jeg maa ikke have kunnet
skjule det pinlige Indtryk, som hans Tilbagekomst
gjorde paa mig; thi han bebrejdede mig heftigt min
Ligegyldighed. Min Stilling blev uholdbar, og mit
Helbred led derunder. Jeg var bleg og angrebet,
og alle undrede sig derover. Hvis jeg blot havde
kunnet betro til Nogen, hvad der pinte mig, hvis
jeg blot havde havt saa megen Tillid til min Moder,
at jeg kunde sige hende Alt, saa var jeg blevet
forskaanet for al den Kval. Den ulykkelige, religiøse
Overspændthed, som havde faaet mig til at begaa denne
Galskab, holdt mig endnu oppe. Men alligevel var det
over mine Kræfter at bære dette.
En Aften gik vi i Teatret for at høre Verdis
Aiida. Den brændende Lidenskab i denne Musik bragte
hele mit Indre til at dirre. Ved at høre disse Toner,
der udtrykker en Elskov, som endog triumferer over
Døden, forstod jeg, at jeg ikke kunde gifte mig med
den Mand, til hvem jeg var bunden, at jeg vilde elske,
vilde elskes, vilde leve. Jeg kom hjem i en underlig
ophidset Tilstand og tilbragte Natten med at planlægge
en Fremgangsmaade. Jeg var besluttet paa at bryde,
men hvorledes? Jeg var overbevist om dette Menneskes
Kærlighed til mig, jeg troede paa hans Uegenyttighed,
og mit Hjerte blødte ved Tanken om at skulle saare
ham saa dybt. Da jeg stod op om Morgenen og saa tnig i
Spejlet, blev jeg bange for mig selv; jeg saa ud som
et Spøgelse. Min Moder blev forskrækket, da hun saa
mig; jeg sagde hende Alt. Jeg trængte i højeste Grad
til nogle medfølende Ord; jeg ventede dem forgæves fra
hendes Læber, Hun var maaske i Grunden veltilfreds
med dette Udfald af Sagen; men da jeg ikke tilstod
hende de sande Aarsager, der havde bevæget mig til at
give mit Ord, saa skændte hun paa mig, anklagede mig
for Koketteri, sagde mig, at jeg begyndte daarligt
i Livet, at Ingen nogensinde mere vilde vide af mig,
at man burde tænke sig om forud, og at jeg nu gav en
brav Mand, der elskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
