Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
173
I Oktober kom vi til Paris. Mit Hjerte bankede
voldsomt, da jeg steg ud af Toget paa Nordbanegaarden,
ved den blotte Tanke, at nu var jeg i den By, hvorom
jeg havde drømt fra min tidligvSte Barndom. Min Moder
og min Søster stødte til os der, og vi blev der henved
et Aar. Min Søster og jeg hørte stadig Forelæsninger
i Sorbonnen og i College de France. Atter og atter
gik jeg op i Louvre; jeg kender Billederne der saa
nøje, at man kunde føre mig om i Salon carré ved
Nattetid i Bælmørke, og jeg skulde sige, hvilket
Maleri der hænger paa hvert Sted. Vi omgikkes
næsten udelukkende den polske Koloni, der var og er
talrig der. Jeg saa der mange berømte Emigranter og
Efterkommere af berømte Emigranter, Mænd, hvis Navne
er knyttede til vor Hæderstid. Ofte fik jeg Adgang til
Deputeretkammeret og hørte med levende Interesse de
heftige Forhandlinger. Først da begyndte jeg at læse
Aviserne, følge og forstaa den daglige Politik. Efter
en Maaneds Ophold i England vendte vi hjem.
II
Saa snart jeg var vendt tilbage fra Udlandet, maatte
jeg udstaa en Strid med flere af mine Slægtninge,
der af al Magt vilde tvinge mig til at gifte mig
med en Mand, som straks efter vor Ankomst friede
til mig. Han havde allerede kendt mig i flere Aar,
men aldrig foretaget ringeste Tilnærmelse til mig
eller gjort noget som helst Forsøg paa at lære mig at
kende, saa hans Tilbud undrede mig i høj Grad. Han
var ikke formuende, men hvad man kalder dannet,
dog uopdragen med plumpe Manerer, og han behagede
mig i ingen Henseende. Jeg sagde derfor rentud Nej,
men vakte ved dette Afslag formelig Harme hos flere
af mine Tanter og Kusiner, og hvad værre var, min
Moder blev meget misfornøjet. De undrer Dem vist
over, hvad Interesse de kunde have af at kaste mig
i Armene paa en Mand, som jeg ikke holdt af, og som
ikke engang var synderlig velhavende. Simpelthen den,
at jeg ikke skulde blive gammel Jomfru. Vel sandt,
jeg var endnu ikke nitten Aar gammel, men hos os
gifter man sig i Reglen tidligt, og en Pige, der er
blot enogtyve Aar, er allerede «ude over den første
Ungdom*. Det var første Gang, at man anvendte en Art
Vold imod mig. Man forestillede mig atter og atter,
at jeg ikke var rig, man opregnede alle de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
