Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Indtryk
fra Polen
Ydmygelser og Plager og al den Bitterhed, som
venter en gammel Pige. Jeg stred ikke desmindre
haardnakket imod, skønt det med niin Karakter er
mig langt vanskeligere at modstaa Bønner, Taarer og
Overtalelser end den Art Tvang, der ytrer sig som
Befaling i heftige Ord.
Paa dette Tidspunkt gjorde jeg mig for første Gang
Regnskab for, hvad Formue jeg havde. En saadan
Ubekymrethed og Letsindighed synes mig paa mit
nærværende Udviklingstrin ligefrem strafværdig;
jeg vil da heller ikke forsøge paa at gøre min
Fejl ringere i mine egne Øjne. Det verdslige Liv,
vi havde ført, vore Rejser, en Retssag, der slugte
store Summer, en Ildebrand, der pludselig berøvede os
næsten alt vort Eje, vore Møbler og Klæder, ja endog
vort Sølvtøj og Juveler, alt dette i Forening havde
betydelig mindsket den Formue, som min Fader havde
efterladt os. Havde vi nu ikke havt den ret betydelige
Efterlønning, der udbetaltes Moder, vilde vi have følt
os trykkede af Penge sorger. Værst er det, at en Del
af vore Udgifter var foretagne for min Skyld, for at
jeg kunde gøre Figur i den store Verden. Det græmmede
mig, da jeg begreb det. Jeg besluttede i Stilhed at
gøre, hvad jeg formaaede, for selv at tjene Penge. Jeg
tænkte, jeg kuade benytte mine gode Kundskaber i fem
fremmede Sprog til at oversætte udenlandske Sager
paa Polsk, Men da det kom til Stykket, viste det sig
umuligt for mig at faa mine Oversættelser trykt.
I de lange Vinteraftener sad jeg nu overladt til
mine egne Tanker. De var ikke muntre. Ofte var jeg
ligefrem forfærdet over mig selv, over mit Hjertes
og min hele Tilværelses Tomhed. Jeg havde gerne
holdt af alle dem, jeg kendte; men jeg fandt ikke
en, som kunde faa mit Hjerte til at banke. Og en
vis Bitterhed sneg sig ind i mit Sind. Jeg kan ikke
beklage mig over ikke at have gjort, hvad man kalder
Lykke i Selskabslivet. Tværtimod, jeg hørte først
med nogen Undren, dernæst af Vane paa de Artigheder,
man sagde mig for mit Ansigts Skyld. Men De vil tro
mig, naar jeg siger Dem, at jeg aldrig hørte paa
dem uden Mistillid og Vantro. Ofte hørte jeg sige,
at jeg var smuk. Jeg forsikrer Dem, at jeg ikke tror,
jeg er det. Jeg har saa længe anset mig for grim, at
det har været mig lettere end nogen anden at bedømme
den Forandring til det bedre, som foregik med mit
Ydre. Mine Træk er ikke regelrette nok, til at jeg
paa nogen Maade kan kaldes smuk. Naar jeg har tabt den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
