- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
176

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176 Indtryk fra
Polen

fra den første Dag, han saa mig. Han talte til hvem,
der vilde høre det, oni sin Beundring for mig og lod
endog en fælles Ven tale til mig paa hans Vegne. Jeg
kendte ham altfor lidt til at føle nogetsomhelst for
ham; men hans Hyldest smigrede mig. Han bad Moder om
Tilladelse til at besøge os i Wilna, fik Tilladelsen
og - benyttede den aldrig. Han havde erfaret, at jeg
var «et Legeme uden Sjæl*. Han var mig ligegyldig,
saa mit Hjerte led ikke under hans Adfærd; men min
Stolthed led.

Da Foraaret korn, bad en gammel Ven af min Moder
hende om Tilladelse til at forestille en Herre
for hende, som havde set mig i Teatret og ved det
blotte Syn havde forelsket sig i mig. Da Moder, som
brændte af Lyst til at faa mig gift, hørte, at denne
Herre var rig og havde et godt Navn, gav hun ham Lov
til at komme uden dog at underrette mig derom. Hun
vidste, at jeg aldrig vilde vise mig venlig eller
imødekommende mod Nogen, der kom for at fri til mig
uden forud at have lært rnig at kende. Dog da Herren
kom og jeg blev kaldt ned i Dagligstuen, var jeg klog
nok til at forstaa det Hele. Han vedblev at besøge
os ret stadigt nogle Uger uden at Nogen talte til
mig om hans Hensigter. Men en Dag fortalte en Dame,
med hvem jeg gav mig til at tale om ham, at Maaden,
hvorpaa han havde tjent sin Formue, var alt andet end
hæderlig. Jeg besluttede da straks at bede min Moder
sørge ’for, han trak sig tilbage. Men det kom ikke
dertil. Thi Dagen efter hændte det, at han tilbød
Moder, som vilde flytte, en Lejlighed i sit Hus,
og medens hun saa paa den, bad han hende til Gengæld
for en Nedsættelse af Lejesummen om at laane ham en
halvhundrede-tusind Rubler, som han behøvede til at
betale en paatrængende Gæld. Det viste sig altsaa, at
han ansaa os for endnu at være rige og mente at kunne
slaa Mønt af min Moder til Tak for at han skilte hende
af med hendes Datter. Min Harme var grænseløs. Jeg
følte mig ydmyget og nedværdiget som Genstand for den
modbydeligste Handel; jeg væmmedes blot ved at tænke
derpaa, og jeg gyste over hele min Krop ved Tanken om
at man, hvis det var kommet lidt anderledes, maaske
havde presset mig til at blive denne Mands Kone.

Mit Hjemmeliv blev mere og mere sørgeligt; stadig
Pengeforlegenhed, Bekymringer og Plagerier af enhver
Art, evindelig Afhængighed i smaat som i stort,
Umuligheden af at finde et Maal, en Sysselsættelse,
som kunde fylde mit Liv, endelig en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free