Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
175
første Ungdoms Friskhed, vil jeg ikke engang mere
kunde kaldes køn. Det véd jeg, og det gør mig
sørgmodig; thi det er tungt ved 24 Aars Alderen at
maatte sige til sig selv: Oin nogle Aar vil der maaske
ikke mere være Spor tilbage af det, som tiltrak de
mange Blikke. Jeg maa altid tænke paa Slowacki’s Ord i
Digtet / Schweiz: <Mine Øjne blev forelskede i hende,
og efter Øjnene, som først tvinger En til at elske,
mit Hjerte og min SjæL» Det er jo altid Øjnene, det
kommer an paa at vinde, og en styg Kvinde maa give
Afkald paa Haabet om nogensinde at blive elsket.
Dog at jeg netop da følte mig saa sørgmodig,
beroede paa den Iagttagelse, at af ti unge Mænd,
der underholdt mig med deres Beundring for mig,
var der neppe En, som vilde have friet til mig; de
vidste for godt. at jeg ikke var rig. Jeg elskede vel
ikke nogen, men Visheden om, at i det Selskab, hvori
jeg levede, var Penge det Eneste, det kom an paa -
det var en Erfaring, der nedslog mig rent. En Aften
blev en Samtale gengivet mig, som flere unge Mænd
havde ført om mig. En af dem havde prist min Skønhed
og saa tilføjet: «Skade, at det er et Legeme uden
Sjæl!» og da de Andre ikke straks forstod, havde han
selv fortolket sine Ord: «En ung Pige uden klækkelig
Medgift er et Legeme uden Sjæl.» Nogen Tid derefter
hændte følgende: En ung Pige, jeg kendte meget nøje,
skulde giftes. Hun var tyve Aar gammel, naturlig,
yndig, en af de smukkeste i Wilna. Hun havde deltaget
i Selskabslivet i tre Aar uden at Nogen havde friet
til hende. Man gjorde Kur til hende, beundrede hende;
men man undgik at binde sig til hende, da hun ingen
Medgift havde. Endelig meldte en helt gammel Mand,
der var dum, døv og Millionær, sig som Frier. Moderen
var ude af sig selv af Fryd, Datteren slog til. Jeg
opsnappede i de Dage tilfældigvis følgende Samtale
mellem to unge Mænd paa et Bal: «Hvad siger du saa
om det Giftermaal?» - «Jeg glæder mig af hele mit
Hjerte derover.* - «Du beklager ikke den unge Pige,
som skal giftes med denne gamle, døve Idiot?» -
«Nej, min gode Ven, hvis hun fik en ung, smuk Mand,
vilde der ikke være synderligt Haab for nogen af os;
men naar hun gifter sig med det udlevede Fæ, vil hun
trænge til Trøst og maaske i mig se en Trøster. *
Kort efter traf vi, under Opholdet paa en Landejendom
hos en af mine Veninder, en ung Mand, der var som
slagen i mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
