Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
183
Parti ved at gifte Dem med mig», sagde han. «Jeg
er dobbelt saa gammel som De; jeg er landsforvist;
jeg véd, at De ikke kan være forelsket i mig, men
sig aabent: De har dog ingen Uvilje imod mig?» -
Jeg svarede naturligvis, at jeg nærede Velvilje for
ham uden dog at føle Kærlighed, og at jeg, hvis vi
blev gifte, vilde forsøge at gøre ham lykkelig.
Det var da afgjort; Loddet var kastet; der var
ikke andet for mig at gøre end at underkaste mig min
Skæbne. Brylluppet og vort fremtidige Opholdssted blev
bestemt og Løfte givet, at jeg skulde have Ret til
at besøge min Familie hvert Aar. Moder var henrykt,
jeg fattet og rolig; jeg gjorde, hvad jeg formaaede
for ikke at føle mig ulykkelig.
Vi rejste tilbage, han ledsagede os et Stykke paa
Vejen. Vi tog til et Badested i Tatribjergene. Først
kom der Telegram paa Telegram, Brev efter Brev,
italienske Blade og Bøger hver eneste Dag. Saa efter
en Maaneds Forløb ophørte hans Breve pludselig. Otte,
fjorten Dage, tre Uger gik hen uden at vi fik nogen
Efterretning. Moder blev urolig, jeg forundret; men
ikke et Øjeblik faldt det mig ind, at jeg kunde være
glemt og opgivet af denne Mand efter alle de dyre
Forsikringer, jeg havde modtaget af ham. Tre Maaneder
efter vor Afrejse fra Italien var vi i Wilna, hvor
Rygtet om mit Bryllup havde udbredt sig, og hvor
man faldt over mig med Spørgsmaal. Forestil Dem,
i hvilken Stilling jeg befandt mig, jeg, der ikke
vidste, hvad jeg skulde svare, og som end ikke selv
vidste, hvordan Sagen vilde ende. Først troede jeg,
han var syg; jeg havde jo ingen Grund givet ham til
at forandre sin Føle- eller Tænkemaade overfor mig,
jeg som altid havde været ærlig imod ham. Saa tænkte
jeg, at han havde lidt et eller andet stort Pengetab,
mistet store Summer i Spil f. Eks., hvad vidste
jeg l Jeg fik Breve fra Italien, hvori der stod,
at man ikke længe havde hørt fra eller om ham. Mit
hele Liv var Angst og Ubestemthed. Saa besluttede
jeg at gøre en Ende derpaa. Jeg gjorde en Pakke
af de Breve, jeg havde faaet fra ham - lykkeligvis
havde jeg aldrig modtaget nogen Gave - adresserede
den til hans Ven, den samme, der havde erklæret mig
hans Kærlighed, og meddelte denne, at Vennen for
Fremtiden kunde spare sig ethvert forsonende Skridt
og enhver Undskyldning. Da jeg havde afsendt Pakken,
følte jeg mig lettet, men samtidig dybt beskæmmet.
Jeg talte ikke mere til et eneste Menneske orn Sagen,
men
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
