Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - V. Af Maryla Wielopolska's Levned - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 , Indtryk
fra Polen
gik alligevel og ventede et eller andet Brev, der gav
mig Nøglen til denne uforklarlige Fremgangsmaade. Naar
mine Nærmeste sagde til mig, at denne Fornærmelse
burde hævnes blodigt, svarede jeg, hvad jeg mente,
at jeg foragtede ham alt for dybt til at ville tage
nogensomhelst Hævn over ham. Hvis han havde brudt
med mig paa en anden Maade, hvis han havde givet
mig en Forklaring, hvis han havde sagt til mig, at
han havde Forpligtelser overfor en anden Kvinde -
man siger nok ikke den Art Ting til en ung Pige -
da havde jeg ikke følt mig saaledes krænket. Men at
bryde saaledes, bryde med mig som man bryder med en
betalt Elskerinde, det overgik alt, hvad jeg havde
tænkt mig Muligheden af.
Snart fik jeg Opløsningen paa Gaaden. Man havde -
Himlen véd hvorfor - i nogen Tid skjult Sandheden for
mig. Kort Tid efter vor Afrejse traf han i Neapel en
russisk Skuespillerinde, i hvem han straks forelskede
sig. Han stillede sit Forhold til hende til Skue,
foranstaltede Festmaaltider til hendes Ære osv.,
saa endog Aviserne talte derom. Min Anelse havde
ikke taget fejl. Den Mand havde aldrig elsket
mig. Han følte sig rent legemligt tiltrukket af mig
og attraaede mig; han bad om min Haand, fordi han
vidste, at han ikke paa anden Maade kunde komme i
Besiddelse af mig; men saasnart han traf en Kvinde,
der behagede ham mere end jeg, og hvem han meget
lettere kunde vinde, opgav han mig. Jeg siger Sagen
rent ud, brutalt, som den er, og hvad der oprører og
ydmyger mig mest, det er at være bleven stillet paa
lige Fod med en saadan Kvinde og være bleven forladt
af en saadan Mand.
Jeg sank ned i en dyb Modløshed, da jeg erfor den hele
Sandhed; selvfølgelig ikke over at gaa glip af denne
Forbindelse, som jeg til det yderste havde kæmpet
for at undgaa; heller ikke af krænket Stolthed,
saa meget end min Stolthed ømmede sig. Nej, hvad
der ganske nedslog mig, det var Overbevisningen om,
at en besynderlig Skæbne hvilede paa mig, saa at
aldrig nogen Lykke vilde blive mig forundt. Jeg
fornam det paa én Gang tydeligt og kvalfuldt, at
hvad der forestod mig i Livet var kun Skuffelse
efter Skuffelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
