Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - I. Literaturens fælles-europæiske Rammer og særegne Grundpræg. Tilbageblik. Kochanowski. Skarga. Jesuitisme. Fransk Filosofi. Rationalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
193
Den polske Protestantisme antog Form af en
kættersk Filosofi, der forkastede Kirkelæren
med samt dens Moral uden at kunne forme nogen
selvstændig, bekræftende Moral, blot optaget af den
trodsige Hensigt at godkende alt tidligere Forbudt
(Ægteskabet mellem kødeligt Beslægtede saavel
som frie Forbindelser mellem Kønnene) og af Læren
om Nødvendigheden af Kirkegodsets Inddragning. Da
imidlertid den protestantiske Adel behøvede Religionen
for at holde det menige Folk i Tømme, da dens egen
Humanisme var Masserne uforstaaelig og da den for
sine Forrettigheder maatte frygte Grundsætningen:
fri Undersøgelse, der oprindeligt ligger til Grund
for al Protestantisme, saa behøvedes kun enkelte
store, aristokratisk-præstelige Talenters Optræden
og Agitation for at faa denne protestantiske Adel
til at falde fra og en for en vende tilbage til den
katolske Kirkes Moderskød. En saadan stor Begavelse
var Orzechowski (1515-66), der viste Adelen, at kun
Gejstligheden var i Stand til at indjage Kongen
Skræk for at bryde den Ed, med hvilken han altid
maatte tilsværge Szlachtaen Overholdelse af dens
Rettigheder.
Efter ham følger en langt større og berømtere Taler,
Præsten Skarga (1536-1612), en Jesuit, der var en
glødende polsk Fædrelandsven, en Genoprejser af den
sunkne Katolicisme, som forud-saa alle Adels-Anarkiets
Farer og i en af sine Rigsdagsprækener endog har
forudsagt Polens Deling. Man høre hans Ord:
En ydre Fjende vil komme over Jer, benytte Jer indre
Splid og sige: Deres Hjerter har spaltet sig., nu vil
de gaa til Grunde. Disse indre Stridigheder vil bringe
Jer i Fangenskab, under hvilket alle Jere Friheder
gaar tabt og bliver til Skamme. Store Lande og
Fyrstendømmer, der var blevne ét med Kronen, vil falde
fra og blive sønderrevne, og I, der engang regerede
andre Folkeslag, vil som en forladt Enke blive en Spot
og et Legetøj for Jere Fjender. I lægger jert Folk og
jert Sprog øde, det eneste frie blandt alle slaviske,
I nedbryder hvad der er tilbage af dette saa gamle og
saa vidt udbredte Folk og bliver saa opslugte af andre
Folkeslag, som hader Jer. (Tredje Rigsdagspræken.)
Det er holdende denne Tale til Rigsdagen, at Skarga
er fremstillet paa det bekendte Maleri af Matejko.
Fra hans Tid indtil udover Midten af det 18de
Aarhundrede er Jesuitismen herskende i Polen og
bestemmer dets Aandsliv. Af kristelige endnu mere
end af politiske Grunde foretager Sobieski i 1683
sit Felttog til Wien mod Tyrkerne; af Iver for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>