Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - I. Literaturens fælles-europæiske Rammer og særegne Grundpræg. Tilbageblik. Kochanowski. Skarga. Jesuitisme. Fransk Filosofi. Rationalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Indtryk fra
Polen
Bevaringen af dea katolske Tro indkalder den polske
Gejstlighed Jesuiterordenen og overgiver efterhaanden
det hele Undervisnings-væsen i Jesuiternes Hænder. Den
eneste aandelige Frembringelse, der trives under deres
Herredømme, er Veltalenheden, der saavel paa Latin
som paa Polsk naaer en overordenlig Højde. Dog bliver
det samtidigt Skik at sammenblande de to Sprog til en
makaronisk Vælling, som kun Smagløsheden kunde nyde.
Denne jesuitiske Bevægelse er det, som afløses af
den Strømning, der udgaar fra det 18de Aarhundredes
filosofiske Grundtanker i Frankrig. Forsaavidt disse
Tanker var politisk reformatoriske, kom de først
til at paavirke Aanderne, da der allerede var gaaet
ulægeligt Brud paa den polske Stat. Længe var det
lykkedes den konservative Adelskaste at stemple
ethvert Forbedringsforsøg som reaktionært, det
vil sige som Krænkelse af den dyrebare personlige
Frihed, denne Frihed, der rigtignok gennem Liberum
veto havde ført til Lovløshed og Kronens Salg til den
Højstbydende. Nu rejste unge Polakker til Frankrig for
hos Landets berømteste Tænkere at hente Raad angaaende
en ny Forfatning for deres med Opløsning truede
Fædreland. Wielhorski henvendte sig til Rousseau
som Forfatter af Contrat social og fik af ham hans
Considérations sar le Gouvernement de la PoLogne
og til Abbé Mably og fik af ham De la situation
politique de la Pologne. Saaledes har i vore Dage
japanske Udsendinge henvendt sig til Professor Gneist
i Berlin med den Anmodning, han har taget til Følge,
at skrive deres Land en Forfatning.
Rousseau tog Spørgsmaalet som et, der kunde
besvares paa Forhaand. Af Uvilje mod Enevælden
anbefalede han Deling af Statsmagten, raadede til
en Forbundsregering, holdt paa Kongevalget, vilde
end ikke afskaffe Liberum veto, kun indskrænke dets
Anvendelse, og udtalte sig for Folkevælde i Former,
der ikke passede for Polen; hans Tanker tjente senere
Anarkisterne, de af Rusland beskyttede Landsforrædere
fra Forbundet i Targowice^ som Paaskud. Mably, der
viste mere politisk Sans, tilraadede Indførelsen af
et arveligt, konstitutionelt Monarki.
Polens første Deling 1772 gjorde Ende paa disse
Raadslag-ninger med Fremmede; men fra 1788 plejede
Polakkerne af det nationale Parti energisk Raad med
hverandre om Grundlæggelsen af en ny Ordning af Rigets
Forhold og enedes tilsidst om den ypperlige Forfatning
af 3dje Maj 1791, som man har kaldt Polakkernes
Adelsbrev blandt Europas Folk. Den følges af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>