Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - II. Den polske Romantik bestemt ved Folkekarakteren, den europæiske Romantik og den politiske Situation. Særegne Synspunkter for Modsætningen: Klassisk og Romantisk. Dyrkelsen af Napoleon og Byron. Forhold til Shakespeare og Dante. Landflygtighedens Indvirkning paa Forfatternes Følemaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
197
II
Tidsrummet 1820-1850 er for Poesiens Vedkommende det
rigeste og betydningsfuldeste. Og i dette Tidsrum
er de tre virksomme Hovedkræfter, der bestemmer
Literaturen, tydeligt disse tre: Folkekarakteren,
den europæiske Romantik og den enestaaende politiske
Tilstand.
Folkekarakteren var, som den indtil hint Tidehverv
havde udviklet sig, særligt anlagt til at paavirkes af
Romantiken. Den var opvakt og ædelmodig, pragtelskende
og sværmerisk, med Hang til ridderlige Dyder og
religiøse Opsving. Den manglede dengang som endnu
den Ballast, de germanske Folk har i den medfødte
Træghed og de romanske i det latinske Væsens medfødte
Logik. Den var beslægtet med den franske ved sin
Ubestandighed, forskellig fra den ved Arten af sin
Uberegnelighed; thi Franskmanden er uberegnelig, naar
hans Væsens Forstandighed bringer ham til at sprænge
det historisk Givne, Polakken, naar Temperament eller
Begejstring river ham med sig. Den var beslægtet med
den italienske ved sin Billeddyrkelse og sit Liv,
men forskellig fra den ved sin Mangel paa politisk
Finsans og ved Savnet af det plastiske Hang, der
har gjort Italiens Beboere til Hedninger under alle
Religionsformer.
Da den europæiske Romantik naaede dette Folk, gik
det ikke til som i Tyskland, hvor den undfangedes i
det upolitiske Smaastadsliv og forbandt sig med den
ubestemte Idealisme, den Mangel paa Samfundsfølelse
og den Sky for Virkeligheden, som havde bemægtiget
sig de Tænkendes Sind - ikke heller som i England,
hvor Romantiken stødte haardt imod Folkets indgroede
Hang til det Nyttige og Praktiske og hvor den forbandt
sig med den gammelnordiske Forkærlighed for den frie
Enkeltmands ubændige Selvstændighed og Trods endog
overfor Fædrelandet - ikke heller som i Frankrig og
Italien, at et Romantikens Væsen stik modsat latinsk,
altsaa klassisk Element, forhindrede dens Erobring
af Folkets aandelige Kærne og indskrænkede den til
at være en kortvarig, rent kunstnerisk Rus.
I Polen, hvor Folkekarakteren var forud anlagt til at
modtage Romantiken, havde tilmed den fælles nationale
Ulykke givet Sindene et romantisk Hang. Romantiken
udsondrede da ikke Sjælene hverken i Egenkærlighed
som i Tyskland eller i vild,
G. Brandes: Saralede Skrifter, X.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>