Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - II. Den polske Romantik bestemt ved Folkekarakteren, den europæiske Romantik og den politiske Situation. Særegne Synspunkter for Modsætningen: Klassisk og Romantisk. Dyrkelsen af Napoleon og Byron. Forhold til Shakespeare og Dante. Landflygtighedens Indvirkning paa Forfatternes Følemaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
209
Der er opstaaet en Tyran - Herodes. O Herre! se hele
det unge Polen overgivet i Herodes’s Hænder! Hvad
ser jeg? disse hvide Striber er Veje, som krydser
hinanden, Veje, der er saa lange, at de synes uden
Ende! Gennem Ørkener, gennem Snemasser fører de alle
mod Nord . . . Se hele denne Flok af Slæder! de farer
afsted som Skyer, der drives af Vinden, alle i samme
Retning! O Himmel, det er vore Børn ....
Jeg ser hele denne Skare af Tyranner og Bødler ile til
for at gribe mit Folk. Hele Europa slæber det lænket
afsted: Til Domstolen! Hoben slæber den Uskyldige
til Domstolen. Hjerteløse og slappe Væsener, der er
lutter Tunge, er dets Dommere. Og Raab løfter sig fra
alle Sider: Gallus, det er Gallus, som skal dømme
dette Folk! - Gallus har ikke fundet det skyldigt,
han vasker sine Hænder. Men Kongerne raaber: Døm det,
overgiv det til dets Bødler, dets Blod komme over
os og vore Børn. Slip Barrabas, korsfæst Marias Søn,
korsfæst ham! han har haanet Kejserens Krone, korsfæst
ham!
Gallus har udleveret mit Folk; det er allerede bundet;
se, de viser dets uskyldige Aasyn frem, blodbesudlet
som det er og med en Tornekrone til Spot om Panden. Og
Folkene løber til, og Gallus skriger- Se, det er det
frie, uafhængige Folk!
O Herre, jeg ser allerede Korset. Hvor lang, hvor
lang Tid endnu skal mit Folk bære det? Herre, hav
Medlidenhed med din Tjener, giv ham Kræfter, at han
ikke styrter og udaander paa Vejen. Hans Kors har Arme
saa lange, at de strækker sig ud over hele Europa;
det er dannet af tre Folk, der er saa udtørrede som
tre Stykker vissent Træ.
Man slæber mit Folk afsted, dér er det, dér, paa
Sonofter-Tronen! Den Korsfæstede siger: Jeg tørster og
Ragusa rækker ham Eddike og Boms læsker ham med Galde,
og hans Moder, Friheden, der staar ved Korsets Fod,
løfter sit Hoved og græder. Og se, den moskovitiske
Soldat løber til og støder sin Lanse i hans Side.
Det er dette Billede, der prenter sig dybest i
Erindringen, naar man har sysselsat sig med den
polske Poesi fra Aarhun-hundredets første Halvdel:
den blege Proål af et martret Folk, der trøster sig
med at dets Lidelser er dets Ære, og at det lider
for Folkenes fælles Sag.
Dog den romantiske Literaturs Værdi er ikke
indskrænket til dens Betydning for det polske
Folk. Har end Europas Ubekendthed med det Sprog, hvori
den er nedlagt, umuliggjort en vidtstrakt Indflydelse
af den, saa har den dog paavirket Aanderne i andre
Literaturer (som Mickiewicz paa virkede Pusjkin og
som hans De polske Pilgrimmes Bog blev efterlignet
af Lamennais i En Troendes Ord} og den overrasker
og henriver endnu den Dag idag den Fremmede ved
Inderligheden af sit Følelsesliv, ved sin Kærlighed
til Ideer og, hvor den naaer højest, ved sine mægtige
Billeder af Polens Natur, af Ukraines Stepper, af
Litauens Skove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
