Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - III. Romantikens Forløber Brodzinski. Folkevisen. Den ukrainiske Digterskole: Malczewski, Zaleski, Goszczynski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
211
tisk Forfægter af den klassiske Smag og blind Foragter
af den opdukkende romantiske Poesi; en glimrende
Taler. Brodzinski’s Stemme var ikke stærk og hans
Optræden simpel, men hans Veltalenhed ægte og hans
Indflydelse paa Ungdommen meget stor.
Som Digter har han, let paavirket af Goethes Herman
og Dorothea, skrevet Idyllen Wieslaw, en stilfærdig
Kærlighedshistorie, som spiller mellem Krakower
Bønder og læses den Dag idag. Han har selv med stolt
Ydmyghed kaldt sig «den beskedne Landsby-Kirkeklokke,
hvis Fortjeneste kun var den før Daggry at have vakt
Literaturen til Morgen-Andagt.»
Han priste som Lærer Naturlighed over Alt,
Naturlighed i Væsen, i Stilen, i Poesien, han vendte
den unge Slægts Tanker bort fra de klassiske Steder:
«Arkadiens Egne» og opfordrede dens Digtere til at
besynge deres eget skønne Land, «den Jordbund, paa
hvilken din Ungdom gik hen, for hvilken Sarmatiens Søn
har udg}^dt sit Blod, og hvor du engang skal nedlægge
dit hvide Hoved, mens Granerne grønnes om din Grav.»
Man kan ikke kalde Brodzinski som Æstetiker en
Videnskabsmand; han var mindre og mere; mindre,
forsaavidt han manglede den metodiske Færdighed;
mere, fordi det, man paa dette Omraade kalder
Videnskabelighed, er muligt uden Oprindelighed,
uden Dømmekraft, uden nogetsomhelst Skarpblik for den
Enkeltes Ejendommelighed, medens den egenlige literære
Frembringelse ved selve sit bølgende Liv, ved den
Lod og Del, som Personligheden, dens Stemning og dens
Kunst har deri, udelukker den ligefrem videnskabelige
Behandling. Der opstod i ham en Forfatter, som paa
engang tilhørte Livet og Bøgernes Verden. Han stod
midt imellem Videnskab og Kunst, og over Videnskaben
paa de Omraader, hvor den blotte Videnskab ingen
Kunst er.
Revolutionen i 1831 rev ham ud af hans fredelige
Virksomhed og over i et nationalt Sværmeri, der
hidtil havde været hans Væsen fremmed. Han blev,
som saa mange andre endog af de største, overtydet
om sit Fædrelands Messias-Sendelse og fortabte sig i
Spaadomme. I en Afhandling om Polakkernes Nationalitet
skrev han Sætningen: «Det polske Folk er den aandelige
Verdens Kopernikus; det har opdaget Loven for alle
Folkeslags Tiltrækning til det moralske Midtpunkt -
Menneskehedens Idé; dette Folk var det forundt at
bringe Tronens og Befolkningens Ret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
