Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - III. Romantikens Forløber Brodzinski. Folkevisen. Den ukrainiske Digterskole: Malczewski, Zaleski, Goszczynski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Indtryk
fra Polen
*."
ligheder i Ligevægt paa en Vægtskaal, der var befæstet
ved Himlen selv.»
Saa stærkt rystede Polens nye, for saa lange Tider
afgørende Nederlag endog de klareste og fineste
Hjerner.
Det var Folkesangen, som først beaandede det
opvoksende Digterkuld; den stod den klassiske
Kunstpoesi fjernest. Alle de slaviske Folk og de
med Polakkerne forbundne Litauere besad Folkeviser
i rigt Maal men af noget forskellig Rang. Ypperst er
sikkert den litauiske Folkevise (Daino\ i hvilken en
fra Slaverne vidt forskellig Stamme har nedlagt Alt,
hvad den digterisk havde paa Hjerte. Rig og i vore
Dage gennem Oversættelser og Bearbejdelser kendt
over hele Europa er den serbiske Folkedigtning, som
i Norden har paavirket Runeberg. Mindre plastisk,
blidere og mildere, undertiden ogsaa letsindigere
og muntrere er den polske. Endelig lever Steppernes
Poesi og deres Beboeres Dristighed og Tungsind i den
sydrussiske Folkevise, Kosakkernes Duma.
Allerede som Barn lærte Mickiewicz af en gammel
Tjenestepige de polske Folkesange at kende. De er
hos os kun kendte af et Par Bearbejdelser i Hauchs
Den polske Familie. Man mindes maaske derfra en Sang
der begynder saaledes:
Hvi staar du saa ensom, o Birketræ!
paa Heden i Vinter og Vind?
- «O Jomfru! hvi vælger du Himlen til Læ,
hvi er du saa hvid om Kind?
Denne lille Sang er en i Shakespeares Stil foretagen
Omarbejdelse af en gammel urimet Folkevise fra det
femtende eller sekstende Aarhundrede:
Birketræ, Birketræ! Skønne Birketræ! hvorfor er
du saa sorgmodig? Faar den gamle, hvide Frost dine
Safter til at stivne eller er det den slemme Vind,
der puster paa dig? Eller er det Bækken, der skyller
Jorden fra dine unge Rødder?
Søster Olga! siger Birken, ikke den gamle, hvide
Frost, ikke Vinden skader mig, heller ikke Bækken.
Men fra fjerne, fjerne Lande kom Tatarerne, og de
brød mine Grene, og de antændte store Baal og traadte
Græsset, det smukke grønne Græs, ned rundt om mig. Og
hvor de lagde Ild, der gror aldrig Græs mere. Og hvor
de red gennem Sæden, ser det ud som om Efteraaret.
Og hvor deres Heste vadede gennem Bækken, vil intet
Dyr drikke af den, og hvor deres Pil træffer, læges
Smerten først i Graven . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
