Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - V. Den politiske Situation bestemmer alle Æmners Behandlingsmaade. Synspunktet for Elskov og Had, Datter- og Moderfølelse. Forholdet mellem den Enkelte og Folket, mellem Geniet og Omverdenen, mellem Følelsen og Fornuften, Forholdet til Religion og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
235
peget paa den Karaktersvaghed, der var dets Skyggeside
- af de øvrige betragtes Digteren som den udsete
Folkefører, ikke million-minded (omfattende Millioners
Sjæleliv, som det engelske Udtryk betegner den store
Digter) i ren Almindelighed, men udelukkende Talsmand
for de Menneskemillioner, der udgør hans Folk. I
denne Forstand maa det opfattes, naar Conrad siger
om sig selv: Jeg hedder Million, thi jeg elsker og
lider for Millioner Mennesker.
Det Skønne i denne Opfattelse af Geniet beror paa
dens Sneverhed. Genialiteten er her den forstærkede
Fædrelandskærlighed, der menes at gøre Mennesket
aandfuldt og dybtskuende og som ved at lægge det de
Ord i Munden, der henriver, sikrer det Herredømme
over Aanderne. I Improvisationen hedder det:
Min Kærlighed hviler ikke paa et enkelt Væsen som
Insektet paa en Rose; ikke heller paa en Familie
eller et Aarhundrede. Jeg elsker et helt Folk. Jeg
har i mine Arme favnet alle dets forbigangne og
tilkommende Slægter, trykket dem til mit Hjerte som
en Ven, en Elsker, en Brudgom, en Fader. Jeg vilde
skænke mit Fædreland Liv og Lykke, gøre det beundret
af alle Jordens Folkeslag, om jeg kunde. Men Evnen
dertil mangler mig, og jeg staar her væbnet med al
min Tankes Magt ... og endnu med denne Kraft, som
Menneskene ikke giver, den Følelse, der brænder i
mit Indre som i et Krater og undertiden faar Udbrud i
Ord . .. Jeg er fodt Skaber. Jeg har mine Kræfter fra
samme Kilde, hvorfra du, Gud, har dine ... Er det dig,
som har givet mig dette mægtige, gennemtrængende Blik,
eller har jeg selv ranet mig det der, hvor du ranede
dig dit? Naar jeg i de Øjeblikke, hvor jeg er i min
fulde Kraft, løfter Øjnene mod de drivende Skyer
eller de sejlende Trækfugle, saa behøver jeg kun at
ville, og med et Blik standser jeg dem, fanger dem
som i en Snare: de skriger og klager sig; dog for
min Vilje slipper dem, kan din Blæst ikke jage dem
fra hverandre. Og stirrer jeg med al min Sjælskraft
paa Kometens Bane, saa staar den der fastnaglet,
saa længe mit Blik er spændt paa den. Kun Menneskene,
fordærvede, skrøbelige, om end udødelige, som de er,
tjener og kender mig ikke . . . Men jeg vil lede dem,
ikke ved Vaaben, thi ét Vaaben skærmer mod et andet
. . . men ved den Følelse som er i mig, og herske, som
du hersker, evig og usynlig! De skal gætte min Vilje,
opfylde den til deres egen Lykke, og naar de modstaar
mig, lad dem da gaa til Grunde! Lad Menneskene blive
for mig som de Tanker og Ord, af hvilke jeg, som jeg
vil, bygger mine Sange. Man siger, at det er saadan,
Du styrer . , .
Min Sjæl er legemliggjort i mit Fædreland og jeg har
i mit Legem al mit Fædrelands Sjæl. Mit Land og mit
Liv er kun ét eneste Jeg. Mit Navn er Million; thi
Kærlighed og Kval for Millioner omfatter jeg. Jeg ser
paa mit ulykkelige Land med samme Øjne. med hvilke
en Søn ser sin Fader blive radbrækket paa et Hjul;
jeg foler et helt Folks Lod som en Moder i sig foler
sit Barns.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
