Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - V. Den politiske Situation bestemmer alle Æmners Behandlingsmaade. Synspunktet for Elskov og Had, Datter- og Moderfølelse. Forholdet mellem den Enkelte og Folket, mellem Geniet og Omverdenen, mellem Følelsen og Fornuften, Forholdet til Religion og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Indtryk
fra Polen
forekommer aldrig her; det beror vel dels paa,
at disse Digtere aldrig hævede sig saa højt over
deres Folks aandelige Gen-nemsnitstilstand, dets
religiøse og politiske Dagligliv som f. Eks. Shelley,
men dog ogsaa og nok saa meget paa deres Følelse af
Samhørighed med det Folk, der trængte til dem som
til sine eneste Organer.
Og som de har følt sig ét med Folket, saaledes har
de ogsaa set Folket under Et. Herpaa beror det, at
de aldrig har lagt an paa at skildre den Modsætning
mellem to paa hinanden følgende Slægtled, som ellers
afgiver et saa frugtbart Stof for Poesien og som
senere Kraszewski bemægtiger sig. Mickiewicz synes
højst at have villet strejfe Æmnet som Fortids-Stof
i sit paa Fransk alene skrevne dramatiske Brudstykke
Jaques Jasinski ou Les deux Polognes. l Pan Tadeusz
stiller han Efterligningen af fremmede Sæder og
Lovprisningen af fremmede Lande op som Genstand
for en mild Spot; han modsætter den Kærligheden til
Hjemlandets skønne Natur og gamle Skikke, men nogen
Modsætning mellem de hinanden følgende Slægters
Tænkemaade har han ikke villet bruge som Motiv.
Og paa Følelsen af denne Digternes uopløselige
Sammenhæng med deres Folk beror ogsaa den staaende
Opfattelse af det digteriske Geni. Man opfattede
i Polen i hin Tid aldrig Digteren som Kunstner men
som Seer. At Poesien fremfor Alt er en Kunst, efter
Nogles Opfattelse den første af alle Kunster, at dens
Væsen er en Fremstilling af Natur- og Menneskeliv i
en fuldendt og udadlelig, derfor uforgængelig Form,
det fremdroges sjældent. Indlod en af Digterne sig
undtagelsesvis paa en saadan rolig og omfattende
Genfremstilling, som Mickiewicz i Pan Tadeusz, saa
skattede han dette Værk personligt meget ringe,
forstod ikke selv dets enestaaende Værdi. Man
opfattede Poesien fremfor Alt som en Indskydelse,
som et guddommeligt Raseri, der aabenbarede sig i
Syner og uforberedte Udbrud, og virkeligt er disse
Digtere næsten alle fremragende Improvisatorer
og udsatte for Sansebedrag. I en vis Forstand kan
man derfor sige, at Conrads Improvisation i Dziady,
der giver en forstærket Forestilling om Mickiewicz’s
egne Improvisationer, udgør Højdepunktet af Polens
romantiske Poesi.
Der er blandt Digterne kun en, Krasinski, som har et
aabent Øje for Farerne ved det spændte Fantasiliv,
der saaledes blev ført - han har i sit Drama Den
ugudelige Komedie med Strenghed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
