- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
238

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - V. Den politiske Situation bestemmer alle Æmners Behandlingsmaade. Synspunktet for Elskov og Had, Datter- og Moderfølelse. Forholdet mellem den Enkelte og Folket, mellem Geniet og Omverdenen, mellem Følelsen og Fornuften, Forholdet til Religion og Filosofi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

238 Indtryk
fra Polen

Løb, I Grunden ogsaa kan gøre det i Virkeligheden, da
han i denne sin Fantasi har en Guddomsmagt; thi efter
den romantiske Lære er Fantasien den afgørende Evne,
den, som Menneske og Gud har tilfælles; Guddommens
Skaberkraft er Fantasi.

Og i Følelsen af sin formentlige Almagt over Naturen
er det saa, at Conrad spørger ud i Verdensrummet, om
der gives en højere Magt end hans egen. Den Modsigelse
kan han ikke løse, at Guddommen er rolig Tilskuer
til Jordelivets Lidelser:

Jeg lider, jeg raser! – og i tronende Visdom, i salig
Ro regerer du stadigt, dømmer stadigt, og man siger,
du tager aldrig fejl: Hør mig, er det sandt, det, som
jeg alt i Vuggen har lært og har troet med en barnlig
Tro, er det sandt, at du elsker; at du elskede Verden,
idet du skabte den? . . . hvis et Hjerte, der foler,
ikke er et Naturspil, der frembringes af Tilfældet og
dør før Alderen kommer; hvis i dit Rige Følelse ikke
er en lovstridig Ting; hvis Millioner af Ulykkelige,
der raaber paa Hjælp, er andet i dine Øjne end et
forviklet Regnestykke, du vanskeligt faar til at
stemme, da ... Du tier! jeg har afsløret dig mit
inderste Væsen. Du Magt, jeg besværger dig! Svar! Du
tier! Saa er det sandt . . . Men svar! Ellers lyder
en Torden imod dig! Kan jeg ikke splintre dit Væsen,
saa skal jeg dog ryste alle dine Riger; thi med en
Stemme, der vil genlyde fra Slægtled til Slægtled,
raaber jeg det ud i Verdensaltet til Skabningens
yderste Grænser, at du er ikke Verdens Fader, men . -
. (Djævlens Stemme:) dens Gzar.

Man ser, Digteren har sørget for, at Læseren ikke kan
forveksle hans egen Tankegang med Heltens; thi det er
Djævlen, som her sufflercr Conrad, og den Ophidselse,
hvorunder han taler, bibringes ham af onde Aander,
der usynligt fylder Luften omkring ham.

Saaledes, men endnu tydeligere, har ogsaa Krasinski,
hvor han i Den ugudelige Komedie giver Tvivl, hon
maaske til sine Tider selv har næret, Udtryk, lagt dem
paa sindssyge Mænds og Kvinders Læber. Det stærkeste
Udbrud af Tvivl, som forekommer i Krasinskis Værker,
udtales i Sindsygehospitalet Der er det, at den syge
Grevinde siger: «Kristus kan ikke mere frelse os. Med
begge Hænder har han grebet sit Kors og kastet det
ned i Afgrunden. Hører du dette Kors, der har været
Millioner af Slægters Haab, i sit Fald springe tilbage
fra Stjerne til Stjerne! Det brister, det splintres,
og med sit Støv formørker det Verdensaltet. >

Saaledes ser vi ogsaa, at den eneste af Digterne,
der egenlig troede paa Filosofien, den kække Lyriker
Stefan Garczunski^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free