- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
241

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - VI. Hos Hoveddigterne Mickiewicz, Slowacki og Krasinski to Grundmotiver: Udmaling af Grusomheder og Udsyngen af Forhaabninger. Hævnens Poesi hos de første Digtere, Kærlighedens Poesi hos Krasinski

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indtryk fra Polen
241

Med andre Ord: Der gaar en dobbelt Gmndstrømning
igennem den polske Poesi i Aarene 1820-50:
Skildring af Lidelser, der udmunder i Hævntanker,
og Skildring af Lidelser, der ud-raunder i Stræben
efter sjælelig Udvikling og Lutring. Og medens man
ellers i Almindelighed maa stille Mickiewicz for sig
paa den ene Side, Slowacki og Krasinski som de to
forbundne Venner paa den anden, er det her Mickiewicz
og Slowacki, der kommer hinanden nærmest som Aander,
der gerne og hyppigt sysler med Hævntanker, medens
Krasinski staar alene overfor dem som den almene
Menneskekærligheds Talsmand.

Det for alle Digterne Fælles er Hanget til det tragisk
Rystende, hvad enten de nu haster mod en blodig
Afgørelse som Mickiewicz i Grazyna^ Slowacki i Hugo,
eller hele Digtet optages af Undergangs-Optrin.

Julius Slowacki, født i 1809 i Krzemieniec som Søn
af en Professor i Literaturhistorie, mistede som
lille Barn sin Fader, men stod hele sit Liv igennem
i det ømmeste og fortroligste Forhold til sin Moder,
der snart giftede sig paany med den i Mickiewicz’s
Dziady angrebne Professor Beku i Wilna. Forkælet
af dennes Døtre, elsket af Moderen voksede Drengen
op under et Fantasiliv, som skulde blive til et
udelukkende digterisk Hang, og med en alt opslugende
Kunstner-Ærgerrighed, som blev hans Livs Spore
og evige Braad. Han blev den typiske Romantiker,
der ansaa det for givet at et romantisk Liv var
Betingelsen for Frembringelse af virkelig Poesi og
som aldrig spildte Tid eller Tanker paa at give sin
planløse Livsførelse et stofligt Grundlag af Arbejde
eller Virksomhed for Livets Ophold. Ethvert Hensyn
til det Nyttige var ham forhadt.

Hans stærke Indbildningskraft var i sit Væsen
ikke saa meget skikkelsedannende som musikalsk og
malerisk udsmyk-kende. Hans Talent var i sin Grund
en overordenlig sproglig Begavelse. Han virkede ved
Versenes Vellyd og Billedernes Mængde.

Han opdroges ved Universitetet i Wilna, som dengang
ingen videre Næring kunde byde hans Aand; det var
da allerede hærjet af Reaktionen. Han indsugede til
Gengæld Tidsalderens overspændte Fædrelandskærlighed
og alle den romantiske Aandsret-nings sværmeriske
Stemninger. I ham som i saa mange andre af Digterne
slog Byron ned, men ingeosteds i et mere forberedt og
mere beslægtet Sind. Byrons Synsmaader og Byrons vildt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free