Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - VII. Hamletskikkelsen i Polen. Den radikalt anlagte Hamlettype hos Slowacki, den konservativt anlagte Hamlet hos Krasinski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 Indtryk
fra Polen
være den første til at lyse dem i Ban. Gid
Religionen maa vokse som et Oljetræ og Folket leve
i Fred i dets Skygge.
Papegøjen Halleluja!
Og finder vi nu hos Slowacki den radikalt anlagte
polske Hamlettype, saa møoer vi hos Krasinski,
der i saa mange Aar var Slowacki’s Ven og Stølte,
den konservativt anlagte Hamlet.
Digteren selv havde ikke med fuldkomment fri
Selvstændighed kunnet udvikle sin Livsanskuelse
indenfra. Et vist Forbehold var ham paatvunget ved
hans Stilling som sin Faders Søn og ved en Slægtarv
af Adelsfordomme. Tit og ofte har øjensynligt
den personlige Oprindelighed hos ham ligget i en,
bestandigt nedkæmpet, indre Strid med den Lære,
han forkyndte, og det Livssyn, han forfægtede -
et Livssyn, der har alle en ophøjet og pøbelfjendsk
Tænkemaades Fortrin, men som aldrig er ungt, end ikke
i hans første Ungdom.
Helten i Den. ugudelige Komedie har mere end ét Træk
tilfælles med den berømteste af alle Danske. Han
har Hamlets Ømtaalighed og Indbildningskraft. Han
stræber mod et Ideal, men staar ligesom udenfor
Virkeligheden, digtende sit Liv. Men denne Hamlet er
i stærkere indre Strid og fortæres af en ganske anden
og dybere Tvivl end Renæssancetidens. Hin tvivler
paa, om den Aand, hvis Sag han forfægter, er mere
end et Gøglebillede. Naar Grev Henrik indeslutter
sig i den hellige Treenig-heds Kastel, er han ikke
sikker paa, at selve den hellige Treenighed er
mere end dette. Han har ikke Tro, kun Trang til at
tro. Han er kirkeligsindet Samfundsbevarer, ikke
af Overbevisning, men af Frygt for at de Magter,
der bekæmper hint Kastel, kan er nedbrydende. Af
blot politiske Grunde forfægter han et religiøst
System, om hvilket han af sin plumpe Modstander,
Folkepartiets Fører, Pankratius (en Skikkelse som
Renans Caliban) maa høre de haardeste Sandheder uden
at kunne gen drive dem. Det nytter lidet, at han,
da Pankratius udvikler ham sine Fremtidsdrømme,
har Svaret beredt: «Du tror ikke selv derpaa*, naar
denne paa hans Udtalelse om Menneskeheden, der alt
er frelst ved Kristus, kan svare: «Hvorfor hjalp han
da ikke Menneskene i de snart totusind Aar af Jammer
og Elendighed, der er forløbne siden hans Død. Er du
skabt i Menneskehedens Billede eller i Ammestuens ?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
