Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - VII. Hamletskikkelsen i Polen. Den radikalt anlagte Hamlettype hos Slowacki, den konservativt anlagte Hamlet hos Krasinski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Indtryk
fra Polen
ser ham fast I Øjet; Herskeren rynker sine Bryn
og siger let: «Kom lad os gaa sammen, jeg vil vise
dig mit Slots Vidundere.* Og da Ynglingen staar som
fortabt i Drømme, giver han ham et Kys paa Panden og
tager ham med sig. Med sin Moders Kiste for Øje gaar
den unge Mand ved Siden af Herren over Liv og Død,
og Blodet i hans Arm banker mod Voidsherskerens haarde
Arm. Denne taler om Fortiden, nævner selv den myrdede
Moders Navn uden Gysen, som hvilte hendes Død ikke
paa hans Samvittighed.
De gaar gennem Rækker af Mennesker, hvis Pander
rører Malachitgulvet; saa aabnes ved Slottets
anden Ende pludseligt Malmdøre. Ynglingen ser ind
i et uhyre Skatkammer, i Bjergminer af uendeligt
Omfang. Med blændende Glans Straaler Kildevæld
af flydende Guld og Sølv og Ametystbuer hæver sig
i Regnbuefarver. Men nu og da høres ogsaa som et
Skrig af Døende, som en Raslen af Lænker, og af
og til drager Menneskeskikkelser forbi som sorte
Skypletter over Maanen; de løfter Hænderne, saa det
rasler derved, og bønfalder om en Draabe Vand; saa
gløder Herrens Øjne blodrøde af Vrede. -
Fra da af viser Alle den unge Mand Hyldest. Man
vil kysse den Haand, der har berørt Herskerens. Man
rækker ham Pokaler fulde af kostelig Vin, og en ung
skøn Kvinde anraaber ham om Elskov.
I Tronsalen har Livets og og Dødens Herre givet
Ynglingen Plads ved Taffelet ved sin Side under de
erobrede Faner. Af-sendinge fra Østens og Vestens
Konger træder frem foran Herskeren, og hver Feltherre
sætter ved Tronens Fod en Urne af purt Guld, fuld af
deres Aske, der faldt i Kamp for den hellige Sag i
Verdens forskelligste Udkanter. Herskeren spørger:
«Er de virkeligt døde og vil aldrig mere staa op?»
Svaret lyder: «Visselig aldrig*, og Urnerne anbringes
langs begge Sider af Salen paa sorte Søjler af
Granit. Der lægges Ild ned i dem og Asken brænder med
blaalig Flamme; blege Røgelseskyer bringer Herskeren
Dødningelugten.
Ligeoverfor den unge Mand staar den Urne, som bærer
Moderens Navn og indeholder hendes Sønners Aske. Saa
ofte han ser paa den, taber han sit Bæger; men den
skønne Kvinde ved hans Side rækker ham det stadigt
paany. Et Slør lægger sig om hans Bevidsthed. Da
smiler Herskeren og siger: «Du er min Gæst; det er
Tid, at du sværger mig Troskab og giver Af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
