Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - VII. Hamletskikkelsen i Polen. Den radikalt anlagte Hamlettype hos Slowacki, den konservativt anlagte Hamlet hos Krasinski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
261
kald paa dit gamle Navn», og han kaster en Haandfuld
Diamantkors til ham med Ordene: «Bær deni til
Erindring om raig.» En Herold træder frem, og af
en sort Bog læser han Edsformularen højt for den
unge Mand, der gentager den med sænket Hoved, mens
det bliver sort for hans Øjne. Neppe har han endt,
saa rejser Livets og Dødens Herre sig og raaber:
«Du mine Trælles Slave! i Strikken skal du dø,
hvis du bryder din Ed.» Saa ler han med Haan. Men
da Ynglingen løfter sine Øjne, læser han paa Urnen,
hvor Moderens Navn stod, kun det ene Ord: Skændsel,
og Skændsel raaber Tusinder til ham, bag ham, foran
ham, omkring ham. Skændsel genlyder det i Slottets
Hvælvinger fra Tronsalen til Skatkammeret.
Det Hele var et Drømmesyn, af hvilket Ynglingen
vaagner, og Digtet ender, som det begyndte, med en
begejstret Anraabelse af den seks Gange gennemborede
Moder.
Digtet er, som alt antydet, et Udtryk for den polske
Hamlets Rædsel for Claudius’s Hof.
Men man giver kun en ensidig Forestilling om disse
polske Skribenters Ejendommelighed og Flersidighed ved
at betone deres Hamiet-Situation. Hamlets Modsætning,
det er i Shakespeares Tragedie Fortinbras, det
friske Virkelighedslivs foryngende ’rrund-væsen,
som arver Kronen og Riget, naar alt Andet er udtømt
og forgiftet. Der er Glimt ogsaa af Fortinbras hos
flere af disse Digtere; men selve det, hvortil han
sindbilledligt svarer, lever i Mickiewicz.
Der var hos Mickiewicz et Grundvæld af sprudlende,
dumdristig Ungdomskraft. Der var Noget i ham, der
var Friskheden selv, Uimodstaaeligheden selv, det
der kommer til Orde i Oden Til Ungdommen og i det
mærkelige Digt Faris. Det er Ungdommen, som troer
at kunne rive den gamle Verden ud af dens Spor og
som gør Forsøget. Det er Ungdommen, der som Faris og
Bibelens Jehu farer frem «som var den gal.» Det er
den, for hvem Rovfugle tager Flugten, og Orkaner
maa vige. Denne stormende Kraft og Selvtillid
findes hverken hos Slowacki elier Krasinski saa
oprindelig. Det er af denne Kraft, at der hos
Mickiewicz fremgaar en Lidenskab saa høj som den,
der spænder Buen i tredje Del af Dziady, og en saa
mandig Ligevægt i Sindet som den, der aabenbarer sig
i den polske Literaturs Mesterværk Pan Tadeusz.
En saadan Sundhed i Følelseslivet findes ikke
hos nogeo
G. Brandes: Samlede Skrifter. X.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
