- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
349

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - V. Literære og kunstneriske Festligheder. Den officielle Verden, Ministre, Censorer, Guvernører. Højkonservativ Ungdom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indtryk fra Rusland
349

1849 dødsdømte «Petrasjevsere» og blev efter
Benaadningen sendt til Urål for at stikkes ind i den
Orenburgske Linjebataljon. Først i

Aaret 1857 fik han Arve- og Standsrettigtieder
tilbage og Tilladelse til at tage Ophold i Landets
Hovedstæder. Plesjtsjejev tilhører endnu den Dag
idag den frisindede Gruppe i Petersborg. Polonski
og .Maikov derimod staar Regeringen nær. Ikke at de
nogensinde har blandet sig i Politik eller hyldet
frihedsfjendske Grundsætninger, men da de begge var
formueløse, og da det i Rusland er ligesaa umuligt
som i mindre Lande at leve som lyrisk Digter,
selv om man nu og da skriver en Novelle, saa har
Regeringen stræbt at forbedre deres Stilling ved at
give dem hver sit Censorembede. Denne Forbindelse
af Lyriker og Literatur-Censor, der i og for sig
er saa tragikomisk, er ubetinget ejendommelig for
Rusland. I ethvert andet Land vilde man anse det for
afgjort givet, at dersom Nogen behøver fuld Frihed,
saa er det en lyrisk Digter, og at dersom Nogen ikke
egner sig til at beskære Andres Frihed, er det ham.

En ikke stærk Karakter og smaa Kaar har forenet sig
om at bringe disse Digtere til med Tak at modtage
Regeringens Naade.

Da nu Polonski var Censor, altsaa Regeringsembedsmand,
lod det sig forudse, at hele den officielle
Verden vilde være tilstede ved hans Jubilæum. Og
da han hyldedes som Repræsentant for den skønne
Literatur, var det ikke mindre sikkert, at største
Delen af Petersborgs Forlattere vilde give Møde. I
Virkeligheden holdt ogsaa kun. det udpræget frisindede
Parti, der slutter sig om Tidsskrifterne Vjestnik
Jevropi og Severni Vjestnik, sig tilbage fra
Festen. De enkelte stærkt frisindede Forfattere,
der var tilstede, sad humoristisk nok som Gæster -
en enkelt var endog Æresgæst - her mellem dem, der
havde forbudt deres Bøger og forhindret Afholdelsen
af deres Foredrag.

Paa den ene Side af Polonski sad den dengang
konstituerede, nu ansatte Finansminister
-Vysjnegradski, en ret køn, men ikke just ved
Ansigtstræk tillidvækkende ældre bredskuldret Herre,
som før sin Ministertid havde et temmelig daarligt
Lov paa sig. Den uvidende Hob, der i Rusland som
andensteds holder af at sværte det, som glimrer,
havde om denne Mand sat følgende urimelige Historie i
Omløb, som blev gentaget overalt, naturligvis uden at
vinde Tiltro: Det sagdes, at han før sin Udnævnelse
til Minister var bleven ført hen i Kazånkirken foran
et bekendt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free