Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - V. Literære og kunstneriske Festligheder. Den officielle Verden, Ministre, Censorer, Guvernører. Højkonservativ Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Indtryk fra
Rusland
for sin Nabo ved Bordet Herligheden af dennes
Brødrene Kara-
mazou, da han afbrødes af Jobelen over Katkof. Lidet
anede han da, at lian ikke et Aar derefter skulde
faa sin Afsked som Professor ved Petersborger
Universitetet for i to paa hinanden følgende
Indledningsforedrag at have betegnet Beskaffenheden og
Virkningen af den Katkofske Reaktion som skadelig for
Rusland - glem roende, at Kejseren selv i et Brev til
den da nj^ligt Afdødes Enke havde kaldt ham Ruslands
største Fædrelandsven.
Ikke langt fra ham sad en yngre Mand, hvem kun
Kærlighed til Literaturen havde ført ind i denne
Kres, en vild og fri Fugl trods nogen, Vsevolod
Garsjin. Han var kraftigt bygget, mørkhaaret, med den
Selvoplærtes Præg. Hans Øjne rullede underligt vagt
og vildt; han havde havt gentagne Anfald af sindssyg
Sørgmodighed, og man frygtede for hans Forstand. Paa
ingen gjorde vel Hyldestraabene for Katkof et saa
pinligt Indtryk som paa ham. Men hvem kunde da
ane, at ikke mange Maaneder efter næsten samtlige
russiske Blades underdanige Holdning ved Katkofs Død
skulde blive den Omstændighed, der gav Stødet.til,
at han for bestandig mistede Herredømmet over sine
Evner. Lovprisningerne af en Mand, hvis Indflydelse
han betragtede som Roden til alt Ondt i det russiske
Riges nye Tidehverv, rystede hans Hjerne. I de første
Dage udbrød han stadigt: Nej aldrig havde jeg dog
troet, at Pressen hos os var i den Grad foragtelig,
i den Grad lavsindet - hvad skal vi gøre! hvad
skal vi dog gøre! - Og atter og atter brød han ud i
Hulken. Siden da sad han i et halvt Aars Tid hen i
sit sorte Tungsind og græd bestandigt. Spurgte man
ham hvorfor, svarte han: Jeg græder over Rusland. -
I Haab om at skaffe ham Helbredelse gav Bestyrelsen
for den Jernbane, ved hvilken han havde en privat
Ansættelse, ham Orlov og Midler til at foretage en
Rejse syd-paa, men Dagen før den skulde gaa for sig,
gjorde den Syge selv Ende paa sit Liv ved at styrte
sig ud over Trappen fra det øverste Stokværk i det
Hus, han med sin unge Hustru beboede.
Efter Maikov talte paa Opfordring en tilstedeværende
Fremmed for Polonski og høstede, skønt der intet
Mærkeligt var ved Talen, stærkt Bifald. Det var
ikke vanskeligt her at gøre Indtryk af Veltalenhed;’
thi det synes, som om med Undtagelse af Advokaterne
intet Menneske i Rusland har Øvelse i at tale eller
Mod dertil. Ikke en eneste Russer rejste sig, som
ikke havde sin Tale paa et Papir i Haanden og læste
den op. Selv blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
