Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - VI. Eliten. Aandsaristokratiet i Polen og i Rusland. Det russiskes Grundinteresse moderne. Berøring med de officielle Krese. Ustadighed og Uberegnelighed. Familiedramer. Russiske Aristokrat-Typer. To Strømninger i russisk Aandsliv; Europæere og Slavofiler. Det russiske Tvangsvalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
373
Skoler har; de underviser selv deres Børn. De
anerkender ikke Helgenbilleder. I deres Huse ophænger
de i den Krog., hvor Billederne plejer at hænge, et
broderet Haandklæde, De bærer ikke Kors, men anser
Korset for et Tegn paa og en Erindring om Kristi
Lidelser, og afskyr det derfor i Stedet for at tilbede
det.
De forfølges, straffes og mishandles, fordi de ifølge
deres Lære vægrer sig paa det bestemteste ved at
gøre Krigstjeneste. De vil ikke for nogen Pris være
Soldater, ikke udgyde Blod. Ikke des mindre har de i
Krigstid vist Landet de største Tjenester, naar det
gjaldt om at skaffe Soldaterne Levnedsmidler eller
at skaffe de Saarede frem ad Kaukasus’s undertiden
ufarbare Veje; de tilbød Staten, der har behandlet
dem saa haardt, frivilligt deres Tjeneste og gav
uden Vederlag deres Vogne og deres Tid. Dog det
i denne Sammenhæng Væsenlige er, at i alle disse
Sekter er stadigt blevet næret det mest levende Had
til Vesteuropas hedenske, kætterske Væsen.
Men fra de laveste Klasser steg Nationalbevidstheden
og Hadet til det Fremmede op til Samfundets Spidser
under den store Folkekamp mod Napoleon, som jo i 1812
oversvømmede Landet med Hære af Franskmænd, Tyskere,
Italienere og Spaniere. Paa den store Krig med dens
sejrrige Udgang fulgte Opblomstringen af Ruslands
Nationalliteratur, der saavel hos Pusjkin som hos
Gribojedov, hvor stærkt end denne er paavirket af
Moliére og hin af Byron, vender sig fjendtlig mod
Fremmedind-flydelsen i Riget. I visse Maader fortsatte
Slavofilerne altsaa kun den Bevægelse, der alt var
indledet og vokset. Og man maa ikke forveksle denne
Aandsstrømning med den panslavistiske, der har en vis
Navnelighed med den Panslavister har selv europæiske
Radikale som Bakunin været, forsaavidt de i den
nationale Opgaves Tjeneste, til Bedste for Udbredelsen
af det ejendommeligt russiske Fælleseje ønskede alle
slaviske Stammers Sammenslutning og Oprettelsen af
et stort slavisk Rige, monarkisk eller republikansk;
Slavofilerne derimod har i sin Tid rettet de skarpeste
Angreb mod de vestligt Sindede for deres Samfølelse
med Polakkerne; de betegner den snevrere russiske
Nationalfølelse og søger gerne tilbage til det
russiske Folkelivs gammel-byzantinske Dannelses-
og Troesgrundlag.*)
*) Snilgn. Julius Eckhardt: Jungrussisch uud
Altlivlåudisch. Die rus-sische neue Aera,
G. Brandes: Samlede Skrifter. X.
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
