Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - VI. Eliten. Aandsaristokratiet i Polen og i Rusland. Det russiskes Grundinteresse moderne. Berøring med de officielle Krese. Ustadighed og Uberegnelighed. Familiedramer. Russiske Aristokrat-Typer. To Strømninger i russisk Aandsliv; Europæere og Slavofiler. Det russiske Tvangsvalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 Indtryk fra
Rusland
Vender vi nu tilbage til vort Udgangspunkt,
Sammenligningen mellem de højest Udviklede
i Rusland og i Polen, saa vil man se, at den
russiske Intelligens er stedt i et næsten ligesaa
smerteligt Tvangsvalg som den polske. Den moderne
polske Fædrelandsvens pinlige Stilling er den,
at dersom han vælger at arbejde hensynsløst for
Fremskridt, undergraver han den katolske Kirke,
dermed i Øjeblikket den polske Nationalitet og
arbejder i Virkeligheden den undertrykkende Regering,
sin egen og alt Fremskridts værste Fjende i Hænde;
vælger han derimod den aandelige Stilstand, ser
han tydeligt Faren for, at den Nationalitet,
som herved bevares, sakker agterud i Europas
Kultur. Den fremskredne russiske Fædrelandsvens
beslægtede Forlegenhed er denne: Han vil efter Evne
afryste Fremraedindflydelsen. Men samtidigt med
at han indser det Fordærvelige for den nationale
Oprindelighed og Vækst, som denne fører med sig,
indser han, at de russiske Tilstande staar tilbage
for dem i alle andre europæiske Lande, naar man
undtager Tyrkiets. Hvor stærkt han end som den
berømte russiske Type Tsjatski i Gribojedovs Den
Ulykke at være et godt Hoved istemmer Klagen over,
at Moskva efteraber Paris, i Sæd og Skik, i Sprog og
Talemaader, i Moder og Taabeligheder, han ender dog
som Tsjatski med at vende Braadden mod Russerne selv,
der kun føler sig tilpas som Efterlignere, og der,
naar En har fem, seks Tanker, ved hvilke han rager
op over Mængden., og vover at udtale dem frit,
falder over ham som Barbarer. Alle Udfaldene mod
det aandelige Fremmedherredømme bliver tilsidst til
Udfald mod det Rusland, der finder sig deri og Onder
sig vel derved. Tsjatski har i sin sidste Enetale
det smertelige Udraab: «Det altsaa er mit Fædreland!»
og Tusinder har endt med dette Nødskrig.
Med andre Ord den fremskredne Russer, der ønsker
sit Folks Nationalitet uddybet og udviklet og det
Fremmede fjernet, naaer hurtigt til den Indsigt,
at Brudstykkerne af vesteuropæisk Kultur i hans
Land altid er mere værd end den utvivlsomt nationale
Raahed og det ligesaa nationale Barbari. Han kan end
ikke skelne mellem Folk og Regering, thi et stort
Folk har den Regering, det fortjener. Han inser,
at hvad han selv besidder af finere Dannelse,
af videnskabelig Indsigt og kunstnerisk Aand, det
skylder han Vesteuropas Civilisation og at det er
Russerfolkets egen Skyld, naar det kun har brugt
denne Civilisation til med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
