Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - VII. Følelser overfor Krigsudsigter. Attraa efter Nederlag. Den nærværende Tilstands Forhistorie. Hofkresene. Herzens og Katkófs sociale Indflydelse. Livegenskabets Ophævelse. Betydningen af det polske Oprørs Underkuelse. Principiel politisk og religiøs Reaktion. Terrorister og Attentater. Ydre og indre Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
890 Indtryk fra
Rusland
handling med almindelige Forbrydere. Og da Alexander
II’s Senat,, som ellers var føjeligt nok, under Form
af en Ansøgning om Benaadning frikendte Størstedelen
af de 193, erklærede Kejseren personlig Senatets
Udtalelse for ugyldig. End ikke i de Love, som
dette Styre selv havde givet, søgte det sin Støtte
overfor Modstanderne. Det var da naturligt, at disse
Modstandere ikke betragtede Regeringen som andet end
som den organiserede Uretfærdighed, mod hvilken alle
.Midler syntes tilladte.
1877 fulgte Vjera Sassulitsj’s Drabsforsøg paa General
Trepov, der havde ladet en politisk Fange prygle,
og hendes i hele Europa Opsigt vækkende Frikendelse
af Nævningerne. I August 1878 dræbte Kravsjinski
(Stepniak) med et Dolkestød om Formiddagen paa aaben
Gade General Mesenzev, som havde Over-befalingen
over det politiske Politi. Blandt de nu følgende
talrige politiske Mordforsøg er der de fire mod
Kejser Alexander II, af hvilke det første fandt Sted
2. April 1879, det sidste, som havde Døden til Følge,
den 13. Marts 1881.
Intet har sat Rusland længere tilbage end denne
sidste ulykkessvangre Begivenhed. Den forhindrede
umiddelbart den netop da tilsigtede Udstedelse
af en Art parlamentarisk Forfatning; den skræmmede
Tronfølgeren tilbage fra de Baner, hans Fader ved sin
Regeringstiltrædelse havde betraadt, og den syntes de
Herskende at berettige til Gengælds-Foranstaltninger
og forebyggende Forholdsregler af enhversomhelst Art.
Saaledes er man naaet derhen, hvor man nu holder,
naaet til en Politik, som ingen er, en Angstens og
Raadvildhedens Politik.
Naar man i Almindelighed taler om Ruslands Politik,
tænker man paa den udenrigske, og mange blændes
da af Rigets overordenlige Magtudfoldelse. Man
taler om Ruslands store «Kald> i Centralasien,
om dets uimodstaaelige Fremrykning til Indien
osv., og man beundrer da med Rette den russiske
Statskunst. Imidlertid maa det hævdes, at den russiske
Hær endnu ikke er sat anderledes paa Prøve end den
franske Hær før 1870. Disse russiske Generaler med
deres Sejrvindinger over Tatarer og Tur-kornener
minder altfor meget om hine franske Hærførere, der
var Sejrherrer over Abdelkader og blev slagne af
Moltke. Hvad gør man andet i Rusland nu, end engang
om Aaret at overvinde Abdelkader!
Og mod en Mand med Bismarcks udenrigspolitiske
Geni har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
