Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Iagttagelser og Overvejelser - VII. Følelser overfor Krigsudsigter. Attraa efter Nederlag. Den nærværende Tilstands Forhistorie. Hofkresene. Herzens og Katkófs sociale Indflydelse. Livegenskabets Ophævelse. Betydningen af det polske Oprørs Underkuelse. Principiel politisk og religiøs Reaktion. Terrorister og Attentater. Ydre og indre Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Rusland
391
Rusland ikke engang en Førsteminister at stille op,
ingensomhelst. Thi der gives i russiske Ministerier
ingen Førsteminister; Kejserens uindskrænkede Magt
taaler ikke engang dette. Naar Gortsjakov var Kansler,
saa var dette blot en Titel. Under den nuværende
Ledelse er det lykkedes Rusland, de slaviske Folks
store Talsmand, at gøre sig afskyet til det Yderste
hos alle slaviske Folk. Denne Regering har bragt det
saa vidt, at Rusland nu hades af Bulgarer og Serber,
ja af det rumænske Blandingsfolk, som det hades af
Polakkerne - og det vil sige noget; Rusland befriede
Bulgarien fra det tyrkiske Rædselsherredømme og har
nu lykkeligt i Løbet af ikke ti Aar ved Løgn og Vold
og Hykleri, ved Skammeligheder, til hvilke Bulgarerne
søger Ophavet i russiske Regeringskrese, bragt det
saa vidt, at Befrierne i vore Dage er mere forhadte,
end Undertrykkerne for en halv Snes-Aar siden var.
Men langt uslere er dog den indre Politik. Det er
visselig ikke et Parlament, hvortil der først og
fremmest trænges. Kun den naive Ungdom i Rusland kan
mene sligt. Et Parlament kunde let tænkes saaledes
valgt, at det holdt mere paa det Bestaaende end
Regeringen selv. Det vilde rimeligvis, oprettet
nu? blive saadan noget, som Dnma’en (Byraadet)
er i Moskva. Ogsaa den vælges; ja Moskva har, hvad
Paris saalænge forgæves har kæmpet for at opnaa, sin
selvvalgte Borgermester. Ikke desmindre er Duma’en
saa konservativ, at den ikke vilde se anderledes ud,
om det var Regeringen og ikke Borgerne i Moskva, der
havde valgt den. Nej, det er ikke en Rigsdag, det i
Rusland gælder om først at opnaa. Det Rusland trænger
til, er en virkelig Forvaltning. Endnu fattes Alt,
der er ingen Samfunds-Indretninger, intet provinsielt
Selvstyre, ingen uafhængige Domstole, ingen virkelige
Læreanstalter, ingen ordenlige Skoler.
Under hele Alexander III’s Regering har man negtet
det uhyre Sibirien Tilladelse til at oprette
blot et eneste Universitet. Man frygtede for,
at det skulde give det asiatiske Rusland for stor
Selvstændighed. Først nu er Tilladelsen kommet til
Oprettelsen af et Universitet i Tomsk, der under de
nærværende Forhold neppe faar stor Betydning.
Thi man frygter al Kundskab. Den nyeste (lovstridige,
men gennemførte) Rundskrivelse, der efter Katkofs
Død forfattedes af Universitetets Kurator i Odessa,
gør det til Pligt for Skolebestyrerne at afgøre,
om Forældrene er velhavende nok, til at Børnene
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>